Det frække26. maj 2018

Forfør ham med strip a la Dita Von Teese

Din guide til det frække one-woman show
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_sinful_maj_22.jpg
 Foto: Shutterstock

Drømmer du om at kanalisere din indre Dita Von Teese? Overrask din partner med et pivfrækt, veltilrettelagt one-woman show med dig selv i erotisk centrum.

Her får du, i samarbejde med Sinful.dk (sponsoreret link), den komplette guide til, hvordan du forfører bukserne af din bedre halvdel på den pirrende og burlesque-agtige måde.

Forberedelse, forberedelse, forberedelse...

Grundig planlægning er alfa omega, hvis du skal føle dig godt tilpas, når du fremfører dit show. Skal din optræden have et særligt tema? Skal du smide alt tøjet? Vil du lave en koreograferet danserutine, eller bare bevæge dig spontant rundt? Må din partner røre ved dig undervejs? Tjek de mange videoer med Dita Von Teese på Youtube, eller søg inspiration fra film som “Striptease” og “Showgirls”. Notér de moves, du synes er sexede, og styk så en koreografi sammen. Øv bevægelserne foran spejlet, så du kan se, hvad der fungerer og ikke fungerer. Voilá!

Vælg musik

Dit musikvalg bestemmer både showets længde og tempo. Vælg et nummer, du elsker eller kender rigtig godt, så du har forudsigelige rytmer at danse til. De bedste og mest sexede genrer at strippe til er uden tvivl blues og R&B. Én af Ditas favoritter er “The Stormy Blues” med Billie Holiday.

Sæt din scene

Stuegulvet er din oplagte stripper-scene, medmindre I altså har hjemmeboende børn eller sover i et værelse på størrelse med en balsal. Skub møblerne til side og fjern alle løse genstande. Placér en stol på midten af gulvet, som din partner kan sætte sig til rette i. Sørg for at have nok plads til alle sider, så du kan bevæge dig frit og ubesværet rundt.

Tip! Hvis du vil pirre din partner lidt ekstra, så placér tilskuerpladsen et stykke væk fra scenegulvet. Din “nok se, men ikke røre” tilgang vil drive ham til liderligt vanvid.

Skab den rette stemning

Træk gardinerne for, tænd masser af levende lys, skænk noget lækkert vin eller miks et par forfriskende cocktails (én til din partner og én til dig, som du kan dulme nerverne med - eller inkorporere i dit show).

Lag på lag

Jo flere lag frækt tøj du har på, desto længere tid får du lov til at pirre ham (og nyde spotlightet). Giv den gas med en pikant g-streng, en feminin hofteholder (sponsoreret link), et par elegante selvsiddende strømper, blondehandsker og en forførende, halvgennemsigtig chemise. Top outfittet af med en ‘tækkelig’ kimono, der vækker hans fantasi fra showets begyndelse. Uanset hvad du vælger at tage på, så sørg for, at det er noget, du føler dig glad, sexet og godt tilpas i. Husk at dit outfit ikke må sidde så stramt, at du ikke kan bøje dig forover og vise ham lidt booty eller vrikke vildt med hofterne. Test dit dress af, når du alligevel skal øve dig foran spejlet, så du kan se og mærke, hvordan det føles at bevæge sig i.

Psst! Gå all in på det burlesque look, og pynt din barm med et par kinky og dekorative brystsmykker af rhinsten (sponsoreret link).

De perfekte rekvisitter

Dita Von Teese jonglerer rundt med martinier og Selma Hayek bar en slange om halsen i den famøse striptease-scene fra “From Dusk til Dawn”. De helt rigtige rekvisitter giver dit show det ekstra twist, som VIRKELIG kan få dit publikums safter til at stige. Sip kølig champagne, leg med silketørklæder og brug en feather tickler til at kærtegne din krop med, når du danser rundt. Eller endnu bedre; fiksér din partner og strejf ham med fjerene som en del af dit show.

Smid tøjet...

...laaaaaangsomt. Træk hver eneste lillebitte bevægelse i langdrag, mens du (intenst) holder øjenkontakten med din partner. Kærtegn blidt den kropsdel, du lige har afsløret, så han forestiller sig, at det er ham, der leger med dit bryst, din numse eller din ankel.

Vær dig selv

Og sidst, men ikke mindst; hav en fest og vær dig selv. Smil, fnis og slap af. Din partner vil kun finde dig endnu mere sexet, hvis han kan mærke, at du har det sjovt. Det er dit show, så gør det på din måde. Din bedre halvdel vil under alle omstændigheder tigge og bede om ekstranummer!

Sponsoreret indhold