Fem historiske øjeblikke dit for dit sexliv
Det har været en lang rejse at nå dertil, hvor vi er i dag – rent seksuelt. Førhen skulle vi bekymre os om graviditet, hvis vi gav den los i sengen og det der med en lørdag på sofaen med kaninen i hånden, var ikke en mulighed.
Vi takker disse historiske øjeblikke for, at vi i dag har muligheden for et skønt og nuanceret sexliv.
1870-1900: Forgængeren til 50 Shades
Den erotiske litteratur kan dateres helt tilbage antikken, men i slutningen af 1800-tallet var der godt gang i skriverierne – og lysterne, ikke mindst. Her dukkede flere pornografiske og erotiske fortællinger op i både bladform og bogform, og det var ikke ualmindeligt at denne litteratur kom omkring homoseksualitet, masochisme, transvestitisme og andet godt, som man umiddelbart ikke skulle tro hørte den victorianske tidsalder til. Blandt titlerne var The Pearl, Romance of Lust, Sins of the Cities of the Plain, Lustful Turk og The Whippingham Papers.
[node:aller-related-content]
1880’erne: Da vibratoren så dagens lys
Det var i 1800-tallet vibratoren for første gang dukkede op, om end i en lidt anden udgave end de multifunktionelle af slagsen, som vi kender i dag. Det hele startede med de ”hysteriske” kvinder. Lægen behandlede dem med skedemassage, men da dette med tiden blev lidt hårdt for de stakkels læger, som havde ikke så få kvinder at servicere, opfandt briten Joseph Mortimer en elektrisk vibrator. Med udgangspunkt i dette fine instrument, har vi i dag fået et repertoire af sexlegetøj, der dækker over alt fra rabbit-vibratorer til buttplugs.
Læs også: Opfindelsen af dildoen
1966: P-pillen
Før 1966 var det noget sværere at beskytte sig mod uønsket graviditet – og blev man gravid, var der heller ikke andet at gøre end at få barnet, da den fri abort på dette tidspunkt heller ikke var en realitet. P-pillen har med stor sandsynlighed været medvirkende til, at kvinder er blevet mere seksuelt eksperimenterende og lader sig følge deres lyster. I dag kan vi blot glæde os over de mange muligheder, vi har for at beskytte os mod uønsket graviditet, men p-pillen er uden tvivl noget vi vil huske, som et skridt i den rigtige retning.
1988: WWW
Da vi blev internetglobale blev pornoen også en mulighed – direkte fra computeren. På Google er der næsten 2 milliarder resultater på søgningen sex. Hertil kommer søgninger på erotik, porno, etc. som ikke er talt med. Mere end 28.000 mennesker i sekundet verden over ser porno, og hvert 39. minut produceres der en video. Der er altså gang i pornoen, og internettet bærer en kæmpe del af ”skylden”. Mens langt de fleste mænd er for porno på nettet, er kvinder i højere grad imod, grundet pornoens til tider urealistiske skildring af virkeligheden. Brug det som inspiration eller vælg din porno med omhu. Uanset hvad, er den kommet for at blive.
1998: Sex and the City
De fire kvinder fra New York har gjort det helt legalt at tale om sex – på alle områder. I serien bliver der ikke lagt fingre imellem, når Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda slår sig løs med sexlegetøj, oralsex, gruppesex og 117 andre sexrelaterede emner. Vi skylder de fire damer en stor tak. Uden dem havde vi måske ikke været så frisindede, så eksperimenterende og så opsøgende i forhold til sex.