Det frække30. december 2015

Katja K's klumme: En arbejdsdag som pornostjerne

Katja K beretter om, hvordan dagene forløb, da hun arbejdede som pornomodel i Porn Valley i Los Angeles
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katja_kean_wenstrup.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hvordan foregik en typisk hverdag i pornobranchen? Det er der en del der har spurgt mig om:

Tja, den foregår sådan set på samme måde som en typisk hverdag i alle andre brancher – bortset fra at arbejdet er anderledes, bortset fra at man har sex i stedet for at sidde foran en computer, servere mad, sælge billetter eller gøre rent på et kontor.

Hvis det er en større og mere ambitiøs produktion, har man fået tilsendt et manuskript eller måske snakket i telefon med instruktøren et par dage før for at have en idé om, hvad han forventer af en. I de fleste tilfælde er du simpelthen af din manager booket til at komme et sted hen, den og den dag, klokken det og det, som regel i et eller andet milliondollar-hus, hvis ejer lejer det ud til pornooptagelser.

Få inspiration til et fantastisk sexliv på Sinful.dk.

Alison (min tidligere kvindelige manager) plejede at hente og bringe mig. Man møder generelt tidligt om morgenen; går ind for at få lagt make-up og sat hår; hilser på de andre modeller; finder ud af hvad tøj man skal have på. Inden du får kostumet på, skifter du til badekåbe, af med bh og trusser, for ikke at have mærker efter elastikkerne på huden. Mændene kommer daskende et par timer efter, da de ikke skal have så meget make-up på eller have gjort så meget ved deres frisure. Atmosfæren plejer at være hyggelig og afslappet. Man småsludrer med dem man kender og bliver introduceret for dem, man ikke kender.

Hvis man ikke har barberet sig i forvejen (men det har man selvfølgelig) - under armene, på benene, mellem benene – gør man det selv. Det er en trend ikke at have ret meget behåring på kroppen – selv mændene barberer sig over det hele. Jo mindre hår, jo bedre, det er indforstået, og det har også noget at gøre med, at det er mere soigneret, når man f.eks. slikker hinanden. I det hele taget har jeg aldrig mødt så velsoignerede mennesker som pornomodeller. De træner meget, dyrker deres krop, spiser sundt, barberer sig og er bevidste om at være renlige og dufte godt før en scene. Man børster tænder igen efter frokosten og napper mintpastiller imellem scenerne for ikke at have dårlig ånde. Der er aldrig noget ulækkert, og det er nok en af de værste forestillinger kvinder har om pornobranchen: Det der med at skulle være sammen med en halvfed, ulækker fyr med dårlig ånde og sure tæer.

Men det har jeg i hvert fald aldrig været ude for, og i branchen i L.A. ville sådan en fætter ikke blive hyret til den næste film. Pigerne ville ikke røre ham med en ildtang. Der var nogle uskrevne krav og regler, som alle levede op til – i hvert fald i de film, jeg har haft roller i.

Kinky outfits var hot.

Stylisterne fik ens mål fra ens manager i god tid i forvejen for at være sikre på, at tøjet eller kostumerne passede – der var aldrig slinger i valsen. Medmindre der var et ønske fra instruktøren om at, en model skulle have noget bestemt tøj på til scenen, havde man selv en indflydelse på det. Der var forskellige sæt, kjoler eller BH’er at vælge imellem, alt efter smag og behag, men det skulle holdes indenfor en stil der passede til karakteren. Altså om man skulle være en dominerende type, en klassisk ’lady’, en uskyldig skolepigetype eller hvad det kunne være dén dag til dén film. Når man har fået tøjet på, tager produktionens Stillfotograf en serie billeder af dig på sættet, foran filmens kulisse – f.eks. til pressebilleder eller selskabets websites. Modeagtige lettere erotiske billeder, der også kan bruges andre steder end på selve coveret. Aldrig hardcore. Hardcore-stillbillederne, til coveret eller til blade, tages mens scenen laves af samme fotograf.

Klæd dig som den mest sexede pornostjerne med lingeri fra Sinful.

Der er en del ventetid. ”Hurry up and wait!” som vi altid sagde til hinanden, når vi sad og hang i en garderobe i timevis. Efter omklædning og evt. intimbarbering, efter ”morgentoilette” og fotografering, det tager i alt tre-fire timer, ja, så spiser man frokost. Det evindelige mareridt. Ikke fordi maden fejlede noget eller det ikke var hyggeligt at sidde og spise og snakke med de andre, men fordi det var upraktisk.

Man havde ikke just lyst til at have vild sex, lige efter man havde spist af en stor vellystig buffet, der lokkede med alt hvad den sultne mave kunne begære.

Find masser lækkert sexlegetøj hos Sinful.

Medmindre det er en stor produktion som ”Ritual” eller ”Millenium” vil der gennemsnitligt være 25 til 30 mennesker på sættet, alt inklusive, ligesom på en mindre spillefilm. Om eftermiddagen kommer instruktøren, og hvis man ikke har snakket med ham om filmen, om hans ideér, går man det hurtigt igennem sammen. Man står inde i den stue eller soveværelse, hvori scenen skal filmes, og instruktøren beskriver sexscenernes opbygning. Skal vi starte på sofaen eller henne i vinduet; skal man være den aktive eller den passive; skal man følge et plot eller fyre den af. I de mere syrede film kan der være komplicerede elementer med udstyr og effekter – som da jeg blev overhældt med flydende latex i ”Ritual”.

Efter at mine smukke ’coworkers’ havde været så søde, at smøre det varme latex overalt på min krop, fandt instruktøren ud af, at der var noget galt med den latex, de havde valgt at bruge denne dag. Den ville simpelthen ikke tørre. Hver gang jeg bevægede mig på det kolde kliniske slagtebord, hang jeg fast. Dét var ikke meningen!

Så her skulle der en kreativ løsning til. Instruktørens assistent fik en fix idé. Ind hentede han en stor industri ventilator, stillede den nogle få cm. foran mig, og der stod jeg så, nøgen, smurt ind i pink latex, og blev luft ’grillet’, som en anden vingeskudt lørdags kylling. Jeg hundefrøs simpelthen så meget, at mine brystvorter strittede i alle retninger, og de få hår, jeg ikke havde fået med under min intimbarbering, stak som små pigge. Efter en times tid tørrede latexen gudskelov, og vi kunne endelig gå i gang med en sex scene. Det var overarbejde, af den sjove slags. Vi fik os nogle gode grin den arbejdsdag i Porn Valley.

Sponsoreret indhold