Det frække18. april 2023

Bliv gift og lev længere

Ægteskabet øger dine overlevelseschancer betydeligt. Især hvis du er kvindelig sygeplejerske fra USA...
Lykken er...
Lykken er...
 FOTO: Colourbox.com

Selv om hver andet ægteskab ender med skilsmisse, er der stadig mange gode grunde til at blive gift.

Frækt lingeri holder liv i lysten

Mens anden forskning peger på, at singlemænd lever usundt og kort, tyder ny undersøgelse på, ægteskab også fremmer kvinders livskvalitet. Ja, mere end det, risikoen for død falder med 35 procent, hvis man er gift i forhold til ugift.

I den nye amerikanske undersøgelse deltog næsten 12.000 kvindelige sygeplejersker. Nogle var gift, andre gift og skilt, og atter andre slet ikke gift omkring 1990. De blev fulgt op 25 år senere.

Alle mulige sociale og demografiske date og samt diverse fysiske og psykologiske sundhedsparametre blev undersøgt.

Forskernes resultater er markante:

- Kvinderne, der blev gift i den første tidsramme, herunder dem der senere blev skilt, havde en 35 procent lavere risiko for død af enhver årsag i løbet af opfølgningsperioden end dem, der ikke blev gift i den periode, forklarer to af undersøgelsens forfattere Brendan Case og Ying Chen.

- Sammenlignet med dem, der ikke blev gift, havde de gifte kvinder også mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme, mindre depression og ensomhed, var lykkeligere og mere optimistiske og havde en større følelse af formål og håb.

En sexet legetøjsbox booster forholdet

Skilt

Forskerne så også nærmere på forskellen på at forblive gift og at blive skilt:

Blandt dem, der allerede var gift i starten af deres studietid, var skilsmisse forbundet med dårligere efterfølgende sundhed og velbefindende, herunder større ensomhed og depression.

Desuden var der også tegn på, at kvinder, der blev skilt, havde en 19 procent højere risiko for død af enhver årsag i løbet af de 25 års opfølgning end dem, der forblev gift.

Forskerne påpeger, at der er mange faktorer, der påvirker sundhed og trivsel (gener, kost, motion, miljø, socialt netværk osv.). Alligevel tyder det faktum, at ægteskab kunne reducere dødelighed over en 25 års periode med mere end en tredjedel, at ægteskabet stadig er vigtigt.

Om det samme gør sig gældende i Danmark er uklart. Men konklusionen for unge amerikanske sygeplejersker er tydelig: Bliv gift.

En positionspude giver nyt liv til gamle stillinger

Sponsoreret indhold