29-årige Jasmine orker ikke flere dårlige dates - nu søger hun datingassistent

Det kan være udmattende at swipe på datingapps. 29-årig englænder vil nu have hjælp.

Det kan være udmattende at swipe på datingapps. 29-årig englænder vil nu have hjælp.

ARKIVFOTO: MEGA

Som single gennem to år har britiske Jasmine haft et hav af dates, der ikke har ført nogen steder hen.

Den 29-årige alenemor fra Brighton i det sydlige England orker ikke længere at trawle tusindevis af profiler igennem i jagten på Den eneste ene.

Vær klar til daten - husk det lækre lingeri

Derfor søger hun nu en datingassistent, en Love PA, der kan overtage det hårde sorteringsarbejde med at swipe løs på diverse datingplatforme. 

- Jeg er på jagt efter en person, som kan skære ind til benet ved at søge ordentligt og stille nogle spørgsmål og finde Mr Right til mig. For jeg er klar til en fast kæreste, siger Jasmine, der dermed har erstattet jagten på en kæreste med jagten på en assistent.

Perfektionist

Den selverkendte perfektionist har allerede fået 14 ansøgninger til jobbet, der giver små 2000 kroner. 

- Jeg har virkelig travlt og har ikke længere tid til at se tusindevis af profiler igennem - og de første dates, jeg så har haft, førte ingen steder hen. Jeg er blevet ret demotiveret af at gøre det selv, fortæller Jasmine, der har tre seriøse forhold i bagagen.

Hun forestiller sig, at assistenten kan kaste et andet blik på mulighederne:

- For eksempel afviser jeg personer, der ikke kan stave, med det samme.

Her er din orgasme sikret - Womanizer Duo giver dobbelt stimulation

Assistenten

Og hvad leder hun så efter - altså på assistentfronten?

- En totalt organiseret type, som helst er godt inde i datinguniverset og selv har brugt det. Det vil også være en fordel, hvis vedkommende er lidt flirtende - men ikke for meget - og god til at kommunikere.

Datingassistenten kan være en kvinde eller en mand. Jasmine regner med at udvælge potentielle hjælpere i slutningen af juni, hvorpå de så kommer til samtale.

Der vil Jasmine så fortælle om sine kærestekriterier, som ikke handler så meget om udseendet - det er en af grundene til, at hun brugte så meget tid på datingapps: Hun LÆSTE folks profiltekst. Hvis de havde en.

# Han må ikke virke hård eller aggressiv.
# Han skal være venlig, sjov, omsorgsfuld, sød og have familieværdier.
# Han må gerne være højere og ældre end hende og have et job.
# Han må gerne have børn allerede, men skal være klar til flere.

Dates

Planen er så, at i næste fase præsenterer assistenten de potentielle kærester til Jasmine, som derpå udvælger nogle, hun går på dates med.

- Det er bedst at mødes, for jeg kan kun finde ud af, om jeg kan lide nogen, når jeg har tjekket personligheden, siger englænderen, der har mødt mange skuffelser på sin vej:

- Måske fordi jeg har haft nogle dårlige oplevelser, leder jeg efter en person, som er for perfekt, og derfor afviser jeg folk for de mindste ting.

Det tror vi på.

Mens du venter på en god date - en realistisk dildo fylder tomrummet...

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close