Reality17. maj 2023

Pernille Nygaard angrebet af hund: – Jeg skulle have tilkaldt hjælp

En gåtur med Janni Ree og hendes hunde blev til endnu et uheldigt møde mellem Pernille Nygaard og et medlem af dyreriget
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE OGSÅ: Pernille Nygaard om forholdet til datteren: Der er dage, hvor jeg er rigtigt ked af det.
 Video: SE og HØR

Der var voldsomt drama, da tidligere "Paradise Hotel"-deltager Pernille Nygaard for nylig var på en solbeskinnet ferie i det spanske. På en udflugt til klippeøen Gibraltar kom juristen ud for en ubehagelig oplevelse med en flok aber.

Nu har 31-årige Pernille Nygaard så igen udfordringer med dyrenes verden.

Lyt også til "Sladderministeriet" med Kasper Skak og Peter "Ulven" Birch:

For da singlekvinden tirsdag gik tur med veninden Janni Ree og hendes to små hunde, måtte hun hurtigt lægge sig imellem, da en anden hund gik til angreb på de to små.

Det kostede hende bid i fingeren, tandaftryk i låret samt en tur på Bispebjergs akutmodtagelse.

– Det har virkelig været en lang nat, fortæller Pernille Nygaard til SE og HØR.

Pernille Nygaard er ret uheldig med sine dyremøder.
Pernille Nygaard er ret uheldig med sine dyremøder.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Hun er nu hos Janni Ree og slikker sårene efter den voldsomme oplevelse, der først blev hastigt lappet med forsidefruens numseservietter og kostede mange timers venten på skadestuen.

– Jeg tror, de fik sig et godt grin på Bispebjerg, da jeg kom med Jannis forbinding af toiletpapir. Det var også lidt pinligt, siger Pernille, der er okay efter omstændighederne.

I dag skal hun have skiftet sit plaster og kan snart se tilbage på episoden som en god historie.

– Det er en alvorlig sag, men det var også morsomt. Hold da op et kaos.

Nu er planen at holde sig fra at blive overfaldet eller angrebet af aber, hunde og andre dyr i i hvert fald den næste uges tid.

– Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så uheldig. Det må være, fordi jeg blander mig i for mange ting – og på de forkerte tidspunkter. Jeg skal jo bare gå væk, siger Pernille Nygaard og fortsætter:

– Med aben skulle jeg slet ikke have spist den Snickers. Og med hunden skulle jeg have tilkaldt hjælp, i stedet for at gå imellem. Men jeg er impulsiv og reagerer. Man kan jo ikke bare stå og glo.

Janni Ree med sine hunde i 2013.
Janni Ree med sine hunde i 2013.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Ejerne af den bidende hund spurgte ifølge Pernille, om hun og Janni var okay, inden de gik videre.

– Vi havde travlt med at komme hjem. Det var ikke rart, men vi kommer til at grine af det en dag.

Sponsoreret indhold