Kendte6. maj 2023 (opd. 6. maj 2023)

Pernille Nygaard nyder singlelivet i sydens sol

Frøken Nygaard nød lidt alenetid ovenpå en svær periode, efter hun har datet “TV-Avisens” Kåre Quist - men blev også overfaldet af en gruppe af sultne aber
Der er ikke noget at sige til, at Kåre Quist gerne ville danne par med Pernille Nygaard, 32.
Der er ikke noget at sige til, at Kåre Quist gerne ville danne par med Pernille Nygaard, 32.
 Foto: Privat/Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks mest eftertragtede ungkarle

Mens vi andre forsøger at fange en solstråle i ny og næ, så har Pernille Nygaard taget bad i sydens sol.

Efter en turbulent periode med nyhedsværten Kåre Quist trak hun stikket og drog til Spanien.

Nygaard pustede ud efter en lidt turbulent tid med Kåre Quist.
Nygaard pustede ud efter en lidt turbulent tid med Kåre Quist.
 Privatfoto

– Jeg er her sammen med nogle gode, gode venner.

– Jeg trængte til at komme væk og mærke mig selv og bare få ro i kroppen.

– Det er godt for sjælen og jeg havde virkelig brug for at trække stikket, siger Pernille Nygaard til SE og HØR i kølvandet på beslutningen om, at stoppe med at date Kåre Quist.

Og Pernille nød de 30 grader, der var i Spanien, mens hun var der.

30 graders varme lokkede Pernille til Spanien.
30 graders varme lokkede Pernille til Spanien.
 Privatfoto

– Vi har bare slappet af, lyder det fra Pernille, der for nylig stoppede med at se Kåre Quist.

– For mig gik det lidt for hurtigt til, at jeg ville være kærester. Vi sås og datede og han ville gerne være kærester, men det gik bare for stærkt for mig, har hun tidligere fortalt SE og HØR om forholdet.

Overfaldet af aber

Pernille Nygaard blev pludselig involveret i et drama, da hun sammen med sine venner var på klippeøen Gibraltar.

– Det var mig, der var dum, for jeg har aldrig mødt en abe før. Der var mange aber, der stod lidt fra os, fordi de ikke ville tæt på. Så tog jeg et stykke chokolade op af tasken, og i det sekund, jeg rev papiret over, kiggede alle aberne på mig og så begyndte de at gå hen imod mig, fortæller Pernille Nygaard til SE og HØR.

Det lidt for tætte møde med de vilde dyr blev hurtigt for meget.

– Jeg gik i panik og begyndte at løbe ud af en vej, man ikke måtte gå på, men de løb efter mig og omringede mig. Og da en af dem så begyndte at hoppe op på mig, gik jeg i panik og smed chokoladen fra mig. Og så stoppede de. Det var mega ubehageligt, for jeg var lige gået forbi et skilt, hvor der stod, at hvis man blev overfaldet af aberne, var det på eget ansvar, forklarer hun.

Sponsoreret indhold