Paradise Hotel18. marts 2022

Sille, David og “Paradise”-pengene: Sådan fik hun den vilde besked

De to “Paradise Hotel”-vindere og tidligere kærester har fyldt en del i offentligheden, siden “Paradise”-finalen løb af stablen sidste år i december
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er de færreste realityelskere, der har kunne undgå at stifte bekendtskab med både Sille Nimholm og David Jarsbo, som begge løb med vindertitlen ved sidste sæsons “Paradise Hotel”.

På målstregen smed David den famøse guldkugle og løb således med den store pengepræmie på intet mindre end 500.000 kroner.

Lynhurtigt var David dog klar med en ny melding: han ville dele pengene med Sille. Også selv om de to gik fra hinanden få dage før, den famøse “Paradise”-finale blev vist for seerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sille_-_reality_awards.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Et blodigt avocadouheld og en efterfølgende operation medførte, at Sille troppede op på den røde løber til Reality Awards med hånden i gips. Foto: Foto: Søren Jul Lamberth

Siden da har den både stået på beskyldninger om stofmisbrug og utroskab. Og sidste skud på dramastammen er hr. Jarsbos udmelding om, at han alligevel ikke har i sinde at dele den store pengesum med Sille.

Han glemte dog bare lige at informere sin ekskæreste om det:

– Jeg har ingen kontakt med David overhovedet. Jeg læser kun ting i medierne – ligesom alle andre, forklarer Sille, da SE og HØR møder hende til årets Reality Awards på Docken i København fredag aften.

Det var altså på det store internet, at Sille fandt ud af, at hun IGEN var blevet snydt af David.

Den blonde “Paradise”-skønhed har hyret en jurist til at finde hoved og hale i sagen. For umiddelbart er der en chance for, at realityekskæresten ikke kan løbe fra den mundtlige aftale om netop at dele “Paradise”-pengene.

– Sådan noget tager sindssygt lang tid. Og jeg vil jo gerne have, det bliver gjort ordentligt, lyder det videre fra Sille, der således ikke på nuværende tidspunkt er bliver klogere på, om hun på noget tidspunkt kommer til at se så meget som bare skyggen af den halve million.

Sponsoreret indhold