Paradise Hotel10. oktober 2023

Her vender ny omgang "Paradise Hotel" tilbage: Vi har dummet os

Om ganske få uger vender realityhittet over dem alle endelig tilbage
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Er det ikke, som om nogle af stemmerne virker ret så bekendte? Se traileren for sæson 19 af "Paradise Hotel" ovenfor.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Afsløring: Store ændringer i "Paradise" – tidligere deltagere vender tilbage i næste sæson

Trofaste ”Paradise Hotel”-fans kan endelig ånde lettet op.

Der er nemlig ikke mange uger til, at Rikke Gøransson og Olivia Salo åbner porten til de luksuriøse omgivelser i Mexico, og det populære realityprogram således vender retur med eksplosivt drama, svigt, chok, manipulation, taktik, venskab, fjendskab og kærlighed.

Og så er det, som om vi bare kan glemme de sidste par sæsoner af realityhittet, hvor både navnet på programmet og diverse regler blev ændret ukendelighed. Men den kommende sæson bliver desuden den 19. af sin slags - og de sidste to omgange af det nye ”Paradise” tæller pludselig slet ikke?

– Vi forsøgte noget nyt og tog en chance med ”Paradise”, og vi dummede os – vi har i hvert fald måtte erkende, at det ikke har levet op til forventningerne hos vores seere og dermed heller ikke hos os selv. Der er mange ting, man kan ændre på, men helt tydeligt ikke et format som ”Paradise Hotel” – dér skal seerne bede om, at det forbliver, som de kender det. Vi er glade og stolte over at ”Paradise Hotel” nu er tilbage på Viaplay og TV3, lyder det fra Kenneth Kristensen, programdirektør hos Viaplay.

Rikke Gøransson og Olivia Salo er værter for den kommende "Paradise"-sæson.
Rikke Gøransson og Olivia Salo er værter for den kommende "Paradise Hotel"-sæson.
 Foto: Viaplay Group

SE og HØR har tidligere afsløret, at gamle ”Paradise Hotel”-deltagere vender retur til programmet, der ligesom ”i gamle dage” nu ikke blot kan streames, men således også ses på TV3.

De gamle deltagere:

Ifølge SE og HØRs oplysninger er Sille Nimholm, Patrick Holsøe, Sarah Dohn, Jonas Ptak, Nikolaj Hvidman og Anne Plejdrup alle med i den kommende sæson af "Paradise Hotel".

Der er dog ikke umiddelbart tale om en reunion-sæson. Resten af castet er endnu ukendte danskere.

Holdet bag realityhittet lover, at seerne kan glæde sig til store personligheder i et big bang af twists, fest, flirt, kys, følelser og parceremonier, der aldrig forløber som forventet. Alt sammen, fordi gæsterne i sæson 19 er fulde af overraskelser og alle kneb gælder, når jagten på en stol sætter ind på ”Paradise Hotel”.

Traditionen tro kæmper deltagerne om at nå hele vejen til finalen, hvor en troskabstest naturligvis står for døren, og hvor intet mindre end 500.000 kroner er på højkant.

Den 19. sæson af ”Paradise Hotel” har premiere den 31. oktober på Viaplay og TV3.

Se traileren for den kommende sæson øverst i artiklen. Lyder nogle af stemmerne velkendte?

Sponsoreret indhold