Reality30. januar 2023

Afsløring: Store ændringer i "Paradise" – tidligere deltagere vender tilbage i næste sæson

Hvis du er træt af det nye, mere politisk korrekte "Paradise", så er der håb. SE og HØR kan nu afsløre, at den kommende sæson af Viaplay-hittet bliver ændret markant, og at flere tidligere deltagere vender tilbage
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sille Nimholm nomineret for David Jarsbo-drama: Derfor bliver hun væk fra Reality Awards
 Video: SE og HØR

De to første sæsoner af "Paradise" har mildest talt ikke fået den ønskede succes, som man helt sikkert havde håbet på hos Viaplay.

Kigger man på, hvor mange følgere de mest prominente deltagere fra den snart overståede sæson to har fået lige her kort inden finalen, så taler det sit tydelige sprog.

Da reality-klassikeren hed "Paradise Hotel" kunne de mest bemærkelsesværdige deltagere hurtigt få over 100.000 følgere på en sæson. I dag skal "Paradise"-deltagerne være glade, hvis de kommer over de 5000 følgere.

Den dalende succes og opmærksomhed har Viaplay nu reageret på. SE og HØR kan nemlig nu afsløre, at den kommende sæson tre af det nyreformerede "Paradise" bliver markant anderledes end de to forudgående.

Rikke Gøransson, Olivia Salo
I den kommende sæson af "Paradise" vender Rikke Gøransson tilbage som vært sammen med Olivia Salo. Men det er langt fra den eneste ændring for sæson 3 af det reformerede reality-hit.
 Foto: Janus Nielsen/Viaplay Group

Allerede nu er det blevet bekræftet, at Rikke Gøransson vender tilbage som vært. Hun tager Emil Olsens plads i værtsparret med Olivia Salo.

Det er dog langt fra den eneste markante ændring i den kommende sæson. Flere kilder afslører over for SE og HØR, at flere tidligere deltagere fra de gamle "Paradise Hotel"-sæsoner vender tilbage for at redde "Paradise".

Det siger Viaplay:

Kenneth Kristensen, programdirektør Viaplay:

– Vi kan endnu ikke kommentere på, hvilke deltagere, der er med i den kommende tredje sæson, men "Paradise" er et program, der er under konstant udvikling, og vi ser meget frem til at kunne give vores seere en ny sæson med meget mere af det klassiske og velkendte spil samt et højt niveau af drama, venskab og kærlighed.

Ifølge vores oplysninger er Sille Nimholm, Patrick Holsøe, Sarah Dohn, Jonas Ptak, Nikolaj Hvidman og Anne Plejdrup alle med i sæson tre af "Paradise", som Viaplay stadig er ved at optage i Mexico.

De tidligere paradisoers ageren og fravær på de sociale medier bakker op om de mange kilder i reality-branchen, som alle fortæller, at de seks realitydeltagere enten stadig er eller har været i Mexico for at medvirke i sæson tre af "Paradise".

Sille, Patrick, Sarah, Jonas, Nikolaj og Anne er naturligvis ikke de eneste deltagere. Ifølge SE og HØRs oplysninger er den kommende sæson ikke en "Paradise"-reunion. Resten af deltagerne vil være endnu ukendte personer.

Viaplay har til SE og HØR svaret, at de endnu ikke kan kommentere på, hvilke deltagere der er med i den kommende tredje sæson. Dog varsler de ændringer, som kunne tyde på, at den kommende sæson vil minde mere om "Paradise Hotel".

- ... men Paradise er et program, der er under konstant udvikling, og vi ser meget frem til at kunne give vores seere en ny sæson med meget mere af det klassiske og velkendte spil samt et højt niveau af drama, venskab og kærlighed, siger Kenneth Kristensen, programdirektør hos Viaplay.

Ud af de seks tidligere deltagere, som nu skal være med til at redde "Paradise" seermæssigt, så er det kun Patrick Holsøe, som ikke har prøvet at vinde "Paradise Hotel".

Dog er Jonas Ptak den eneste af de fem tidligere vindere, som har formået at trække sig sejrrigt ud af troskabstesten og få penge med hjem i kufferten.

Tidligere deltagere vender tilbage til "Paradise"

Sponsoreret indhold