Viralt30. april 2024

Mand spørger: Er jeg et røvhul, fordi jeg vil skilles fra min gravide hustru?

En mand har udviklet en stigende vrede og afsky mod sin gravide hustru og vil derfor høre, om det er okay at forlade hende nu – eller om han skal vente, til hun har født?
En mand ønsker råd til, om han kan forlade sin gravide hustru. Dette billede har ikke noget med den pågældende sag at gøre.
En mand ønsker råd til, om han kan forlade sin gravide hustru. Dette billede har ikke noget med den pågældende sag at gøre.
 Foto: Colourbox

LÆS OGSÅ: "Min kone har valgt navnet til vores ufødte barn - og jeg HADER navnet"

Hvornår skal man kaste håndklædet i ringen og lade sig skille – særligt når éns hustru er gravid?

Det ønsker en mand at få svar på, og derfor har han søgt råd på det sociale medie Reddit.

Her fortæller manden indledningsvis, at han og hustruen har været sammen i 10 år, men at deres forhold kun er gået én vej – og det er ned ad bakke.

- For hver dag der går, bliver jeg mere og mere overbevist om, at jeg ikke ønsker at tilbringe resten af mit liv med hende. Jeg har fået, hvad der føles som en voksende afsky mod hende, og jeg føler, at det er gengældt, fortæller manden på det sociale medie.

Han føler dog, at det er sværere end som så at gå fra hende. For hans hustru er gravid med parrets andet barn. Derfor overvejer han først at gå, når hun har født. På den måde vil han give hende ”ro” til at føde og finde ind i rollen som nybagt mor uden at have en skilsmisse hængende over hovedet.

- Min tanke var et sted mellem 6-12 måneder efter fødslen alt efter, hvordan tingene går. Lige meget hvordan dette måske lyder, er hun stadig mor til mine børn, og jeg ønsker først og fremmest, at hun er mental og emotionel stabil som forælder, forklarer manden.

Ellers har han ikke mange pæne ting at sige om hverken deres forhold – eller hende for den sags skyld.

Han føler, hun roder, og hun bruger penge, de ikke har. Desuden kalder han hendes opførsel for ”grim”:

- Graviditeten har kun gjort hendes dårlige attitude værre. Og det har heller ikke gjort noget godt for min lykke eller velbefindende, siger manden, der derfor ønsker at vide:

- Er jeg et røvhul for at ville forlade min gravide hustru?

Den anonyme mand har høstet en hel del kommentarer på det sociale medie. Og mange er ikke sene til at konkludere én ting: Manden er selv en idiot. Og så spørger mange sig én ting:

Hvorfor er manden ikke gået, længe før hustruen blev gravid med parrets andet barn?

- Du er blevet TI ÅR hos hende og med hendes opførsel, som altid har generet dig. Du har fået to børn med hende, vel vidende at du væmmes over den, hun er? Jeg kan simpelthen ikke forstå din situation, og dine børn vil uden tvivl lide under konsekvenserne af din dumhed!, raser én bruger blandt andet.

Sponsoreret indhold