Nyheder21. oktober 2017

Raket-Madsen i tidligere ubådsdrama: Rolig på havets bund

Raketbyggeren Peter Madsen afslørede i sin blog lidt om, hvordan hans krøllede hjerne fungerer under pres.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/raket-madsen.jpg
 Foto: Deadlinepress.dk

Det tyder på, at Peter Madsen holdt hovedet koldt i ubåden Nautilus, efter at Kim Wall døde under sejlturen i starten af august.

Ifølge politiets teori parterede opfinderen liget og ryddede op efter sig selv ved at smide ligdelene og værktøjet i vandet og sørge for, at det sank til bunds. Oppe på land igen blev raketbyggeren ganske kort interviewet af TV2 – og virkede ganske rolig.

Det var da heller ikke første gang, at Peter Madsen havde oplevet en ekstrem situation i en ubåd. Det har han blandt andet fortalt om i et blogindlæg på fagbladet Ingeniørens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/raket-madsen1.jpg
 (Foto: Deadlinepress.dk)

Peter Madsen (Foto: Deadlinepress.dk)

Panik over nøgler

– Jeg har prøvet at være kilet fast på havbunden, dybt under vandet, under noget vraggods. I en selvbygget undervandsbåd. Sammen med to andre mennesker og med luft til to-tre timer. Det får mig ikke til at panikke, slet ikke, jeg bliver meget rolig og analytisk i den situation. Det gør, man får løst problemerne, og klarer den. Hvis man ellers kan. Man vikler sig ud og fortsætter dykket, skriver Madsen i indlægget fra 2015.

Episoden har en af de tilstedeværende i ubåden Kraka bekræftet over for SE og HØR.

Dykket foregik lidt uden for København, og ingen vidste på forhånd, at ubåden skulle dykke på det sted. Med andre ord ville Madsen og vennerne aldrig blive fundet i tide, hvis de ikke selv kunne komme op igen.

– Men når mine nøgler er væk, og det sker tit, kan jeg blive lammet af skræk og panik. Vi mennesker er ikke rationelle, heller ikke når vi beslutter os for, at det eneste fornuftige at gøre i en given situation er at gå i panik, skriver Peter Madsen.

https://imgix.seoghoer.dk/det-tyder-paa-at-peter-madsen-holdt-hovedet-koldt-i-ubaaden-nautilus-efter-at-kim-wall-doede-under-sejlturen-i-starten-af-august.1.jpg
 Foto: Deadlinepress.dk)
Det var i ubåden Nautilus, at Kim Wall mistede livet. Her ses den, en måned før tragedien indtraf. Da Peter Madsen sad fast på havets bund, var det i den noget mindre ubåd Kraka. (Foto: Dealinepress.dk)

Sjælden sag

Præcis hvad der skete den augustaften i ubåden Nautilus, hvor Kim Wall mistede livet, er der stadig tvivl om.

Peter Madsen benægter at have dræbt og parteret den svenske journalist, men ifølge politiet tyder alt på, at det netop er dette, der er sket.

Ifølge tidligere kriminalkommissær i Rigspolitiets rejsehold Kurt Kragh reagerer drabsmænd meget forskelligt i perioden efter gerningsøjeblikket. Nogle formår at holde sig i ro, andre går i panik.

– Det er klart, at hvis du har nogle psykopatiske træk, har du ingen samvittighedsnag over det, du har gjort, siger den pensionerede efterforsker, som interesserer sig mere for, at Kim Walls lig er blevet skåret i flere dele.

– Der går år imellem, at vi ser en partering i en drabssag i Danmark. For at kunne partere et lig skal du have nogle særlige karaktertræk. Man skal være lidt anderledes i hovedet for at kunne finde på at skære hovedet af et lig, fastslår han.

Hvordan Peter Madsens forklaring om, at Kim Wall døde af at få ubådslugen i hovedet, passer sammen med, at der ikke er tegn på brud på det fundne kranie, vides endnu ikke.

Peter Madsen har siden sidste uge nægtet at tale mere med politiet.

Læs hele historien om Peter Madsen i denne uges SE og HØR.

Raket-Madsen og Kim Wall (billeder fra sagen)

Sponsoreret indhold