Lisbet, Sonja og Elsebeth om alderdom, fillers og ærmeløse kjoler

Nu falder alle rynkerne fremad, udbryder Sonja Oppenhagen, da hun sammen med Lisbet Dahl og Elsebeth Steentoft læner sig ud fra vindeltrappen i Folketeatrets garderobe.

Straks er de andre to ved at flække af grin.

Stemningen er ungpigeagtigt fjantet, selv om trekløveret har henholdsvis 69, 71 og 74 år på bagen. Et faktum, der ikke trykker nogen af dem. For det tænker man ikke over i det daglige, er der bred enighed om.

– Bortset fra, når man ser hver en rynke i et nyt hotels spejle, lårene hænger nedad, og armene ligner min bedstemors. Hold kæft, hvor ser jeg ud ... udbryder Lisbet.

– Du ser da godt ud, indskyder Sonja.

– Og du er så fuld af løgn ... Nogle gange kunne jeg godt tænke mig en ordentlig omgang filler. Har I aldrig tænkt på det? spørger Lisbet de andre.

– Neej, jeg har den alder, jeg har. Men du har ret i, at ærmeløse kjoler ikke er, hvad de har været, siger Sonja.

– Af og til kigger mit barnebarn Oscar indgående på mig. ”Du er gammel, farmor”, siger han så. Det ville da være rart at se bare lidt yngre ud. Men måske er det bare, fordi jeg egentlig ikke selv kan forstå, hvor årene er blevet af, lyder det fra Elsebeth.

– Alting går langsommere undtagen tiden. Det sagde min mor altid, siger Sonja.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Usædvanlig snak

Alderssnakken går lystigt, selv om det ikke er et emne, de tre sædvanligvis beskæftiger sig meget med.

Forestillingen ”I sidste øjeblik”, der handler om tre gamle veninders venskab på godt og ondt, har imidlertid vendt op og ned på det.

- Nu snakker vi om alder hele tiden. Der støder da også nogle skavanker til, men de fleste kan jo repareres. Her taler jeg altså ikke de meget alvorlige af slagsen, pointerer Lisbet.

De tre mener også, at skuespillerfaget er medvirkende til, at ingen af dem føler sig gamle. Man skal nemlig hele tiden omstille sig til en ny rolle, instruktør og nye medspillere. Men det ligger også i éns sind

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Thomas Laursen)

Prøv noget nyt

– Jeg synes, det er mærkeligt, når man besøger nogen, som ikke har flyttet så meget som en stol i 50 år, siger Lisbet, som netop har ryddet hjemmet for det meste møblement og er i fuld gang med at male nye farver og købe nye møbler.

– Ud med alt det gamle lort ...

Sonja har også lige vendt op og ned på det vante ved at flytte fra gammel villa til splinternyt rækkehus med nyt inventar. Og Elsebeth skippede for en del år siden både hus og fast stilling i Aarhus til fordel for lejlighed i København og en freelancetilværelse.

– Folk troede, jeg var blevet vanvittig, siger Elsebeth, og Sonja har også mødt både vantro og undren over sin flytning. ”Hvordan tør I? I bor jo så dejligt”, citerer hun den umiddelbare reaktion.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Thomas Laursen)

Alderen trykker ikke

Bortset fra småskavanker, rynker, hængelår og bedstemorarme er der meget godt at sige om at blive ældre, mener trekløveret.

– Man bliver mere rummelig. Erkender, at livet kan leves på mange måder. Som ung skuespiller tænker man: ”Se mig!”. Som ældre vil man bare fortælle historien, siger Sonja.

– Jeg ved ikke, om man bliver klogere, men man får mere mod til bare at være sig selv, synes Elsebeth.

– Det eneste, der er irriterende, er, at man hele tiden bliver spurgt, hvornår man skal holde op. Og så er folk begyndt at behandle mig anderledes. Det er, som om min alder automatisk kaster ærefrygt af sig, siger Lisbet.

– Men her sidder vi og snakker, og vi er jo slet ikke gamle ...

– Nej. Gamle – det var vel mere noget, man blev før i tiden ...