Nyheder21. november 2017

Lisbet Dahl: Det var ikke min plan at få 5 børn med 5 forskellige mænd

- Jeg ville ønske, at jeg ikke havde budt mine børn det, fortæller Lisbet Dahl i sin biografi
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lisbet-dahl_0.jpg
 (Foto: All Over Press)

I en ny biografi erkender 71-årige Lisbet Dahl blank, at hun er en stor mundfuld for en ægtemand.

Revydronningen har været gift fire gange, og har børn med fem forskellige mænd.

– Det var ikke min plan at få fem børn med fem forskellige fædre. Havde jeg vidst det, da jeg var 16, var jeg blevet rystet, fortæller Lisbet Dahl i biografien "Undskyld, jeg blander mig".

- Har jeg så levet et vildt og voldsomt seksuelt liv? Nej. Jeg bliver bare nemt gravid, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lisbet-dahl-gustav-wolter-jacob-dahl.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Lisbet Dahl sammen med sønnerne Jacob Dahl og Gustav Wolter (Foto: Dan Mariegaard)

Når Lisbet Dahl kigger tilbage på ægteskaberne, så har hun et godt råd:

- Vi er for hurtige til at give op. Reparer i stedet det, du sidder med. Jeg har ikke selv praktiseret, som jeg prædiker, så jeg ved, hvad jeg snakker om, lyder det fra revystjernen, der fortsætter:

- Den sorg, der opstår i kølvandet på en skilsmisse, er nok den største. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde budt mine børn det. Men at få fem børn med den samme. Jeg kan mærke, at jeg allerede keder mig, fortæller Lisbet, som ud over sønnerne Jacob Dahl, 50, og Gustav Wolter, 27, har døtrene Louise, Martine og Elizabeth.

Læs mere om Lisbet Dahl i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold