Nyheder6. maj 2024

Forbrugerråd i Norge med voldsom advarsel: Pas på med disse fødevarer

Flere fødevarer, som vi i Danmark er gode til at fråde, skal vi passe på med at indtage for meget af, konkluderer forbrugerråd i Norge
Billeder af dåser. (Arkivfoto)
Billeder af dåser. (Arkivfoto)
 Foto: Mutti

LÆS OGSÅ: Bekymrende tal for PFAS i grund- og drikkevand

Alle vores sanser har været forbi Mutti.

Vi har set reklamen, smagt og lugtet tomaterne, hørt Francesco Mutti tale, og rørt hans dåse.

Men vi skal overveje kraftigt, hvor meget Mutti – og andre fødevarer – vi propper i munden.

For de indeholder farlige stoffer, som især kan være skadelige for børn. Det skriver norske Dagbladet på baggrund af en ny undersøgelse fra forbrugerrådet i Norge.

Skaderne ved indtagelsen af stoffet, som hedder bisphenol A (BPA), er blandt andet neurologiske skader, nedsat immunforsvar, fertilitetsproblemer, lav fødselsvægt for fostre, overvægt og fedme.

Forbrugerrådet har testet en 14 mad- og drikkevarer for stoffet, og der var BPA i samtlige af dem.

Ingen af varerne oversteg alene den daglige anbefaling på 0,2 nanogram per kilo kropsvægt, men spiser man normalt og varieret, kommer man let over grænsen, vurderer det norske forbrugerråd.

Og det har fået direktøren, Lise Blyverket, til at reagere:

- Vores BPA-niveauer steg dramatisk. Mine værdier var 172 gange højere end de anbefalede niveauer. Der er ingen videnskabelig undersøgelse, men det tyder på, at mange nordmænd kan have meget høje BPA-niveauer i kroppen, siger hun.

Forbrugerrådet i Norge forudser, at EU snart kommer med en banlysning af BPA. Men forbrugerrådet mener, at fødevareproducenterne ikke skal vente på EU.

- Der er ingen grund til at vente på EU. Der produceres meget mad og drikke med BPA, og myndighederne skal handle. Vi har brug for hurtige tiltag for at reducere niveauerne af dette farlige stof i norske kroppe, siger Lise Blyverket.

Sponsoreret indhold