Nyheder6. juli 2015

Emil blev ”Årets Roskilde-Hunk”: Mit bedste festivaløjeblik var…

18-årige Emil fra Roskilde løb med titlen som dette års Roskilde Hunk. SE og HØR har talt med fyren om, hvad hans vildeste festival-oplevelse var
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_d0d02131.jpg
 Mikael Rieck

Det er ikke mange dage siden, at årets Roskilde Festival løb af stablen. Men allerede nu glæder 18-årige Emil sig til næste års festival.

Den 18-årige fyr fra Roskilde vandt nemlig en billet til næste års festival i SE og HØRs konkurrence ”SE og HØRs Roskilde-Hunk 2015”.

SE og HØR fangede den rødhårede fyr ved den velkendte Badesø, og det var også her, at Emil tilbragte en del af tiden på årets festival.

- Det var jo så varmt. Og så godt vejr. Det var fantastisk, siger Emil til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/_d0d02131_0.jpg
 Mikael Rieck

Emil går til på gymnasiet. Efter sommerferien begynder han i 3.g. Foto: Mikael Rieck

Emil kommer fra Roskilde, og derfor er festivalen bestemt heller ikke ukendt for ham. Faktisk er det syvende gang, at han er på festivalen. De sidste to år har han sammen med en stor håndfuld venner og veninder boet i ”Camp Swagger Bitch”. Og her blev der festet og spillet ølbowling i stor stil.

- Det har været super hyggeligt. Vi havde et godt musikanlæg og holdt nogle gode fester, siger Emil, der dog specielt vil huske én ting fra Roskilde Festivalen anno 2015: Den to timer og 38 minutter lange koncert med Paul McCartney.

- Jeg var helt vild med ham, og hele koncertafslutningen var fantastisk. Det er helt overraskende, at han kunne holde til det i så lang tid, når man tænker på hans alder. Det var så fed en oplevelse, og han virkede oprigtig og humoristisk. Han fangede virkelig publikum, siger Emil, der forlod Paul McCartney-koncerten med ”en helt speciel følelse i maven”.

- Det er svært at forklare, hvad det var for en følelse. Men den var god. Det var en meget følelsesladet koncert.

Vi ønsker Emil tillykke med titlen og ønsker ham en god festival næste år.

Sponsoreret indhold