Krimi4. januar 2024

Dennis Knudsen anker ikke

Den 60-årige kendisfrisør har valgt at modtage den dom, som han kort før jul blev idømt for sit vredesudbrud på færgehavnen i Aarhus
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Dennis Knudsen er en lettet mand, efter at han er sluppet for fængsel og ikke blevet kendt skyldig i grov vold.
 Video: René Schütze

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen dømt ved retten: Her er dommen

Kort før jul blev Dennis Knudsen idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel.

– Den dom har han valgt at modtage, oplyser hans advokat Mette Grith Stage til SE og HØR.

– Jeg har givet Dennis det råd at modtage denne dom. Han får den mildest mulige straf, man kan få i den her situation, og derfor er mit råd til ham at få lagt det her bag sig, siger hun.

Det begrunder hun med, at han ikke er blevet dømt for vold, og at han derfor ikke skal i fængsel eller lave samfundstjeneste.

– De her 40 dage er gjort rent betinget, og han skal ikke lave samfundstjeneste, det siger noget om, at retten trods alt har haft en forståelse for den situation han har været i og at der heldigvis ikke er sket nogen personskade på forurettede. Hvis det havde været tilfældet, så var han kommet i fængsel, siger Mette Grith Stage.

Kendis frisør Dennis Knudsen ankommer til retten i Åhus, sammen med sin advokat Mette Grith Stage.
Kendis frisør Dennis Knudsen ankommer til retten i Åhus, sammen med sin advokat Mette Grith Stage.
 Foto: Fotograf René Schütze

Dennis Knudsen må stadig op på cykel og ind i toget det næste halve år, men da han fik frataget sin bil og sit kørekort i august er det også der, han atter må sætte sig bag rettet.

– Han kan køre bil efter et år fra de tog hans bil og inddrog hans kørekort. Han skal igennem en ny køreprøve og teoriprøve, oplyser hans advokat.

Hun er da heller ikke i tvivl om, at sagen har kostet på både Dennis Knudsens samvittighed og pengepung.

– Det her har været dyre lærepenge i bogstaveligste forstand, eftersom det har kostet ham mange penge i forhold til konfiskation af bilen. Men sådan er det, og Dennis har vitterligt taget det til efterretning, og han er meget, meget ked af det, der er sket, og at han forløb sig i den pressede situation han var i. Han beklager overfor alle de berørte, siger Mette Grith Stage.

Sponsoreret indhold