Krimi15. marts 2022

Afbrød live-udsendelse: Nu er hun forsvundet

Den russiske redaktør, der mandag stormede tv-studiet under en direkte nyhedsudsendelse med et ”No war”-skilt er forsvundet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Opdatering: Tidligere tirsdag lød meldingen fra flere advokater, at Marina Ovsyannikova ikke havde givet lyd fra sig - ligesom de desuden ikke vidste, hvor hun befandt sig.

Den russiske oppositionspolitiker Ljubov Sobol tweetede dog senere et billede af Marina i retten.

Hun er anklager for at have "organiseret en uautoriseret offentlig begivenhed". Sådanne lovovertrædelser kan straffes med en bøde på op til 30.000 rubler (eller omkring 1800 kroner), samfundstjeneste eller op til ti dages fængsel.

Det skriver BBC.

Journalist og redaktør Marina Ovsyannikova, som indtil i går var ansat på russiske stats-tv, Channel 1, blev mandag aften tilbageholdt, efter hun under direkte udsendelse løb ind i studiet og afbrød værten.

I hånden havde hun et skilt med budskaberne: ”Stop krigen. Tro ikke på propagandaen, de lyver for dig her.”

Siden mandag har hendes opholdsted gennem adskillige timer været ukendt. Det skriver BBC.

Det er ifølge mediet Ovsyannikovas advokater, der siger, at de har ledt efter deres klient, men at de ikke har været i stand til at finde hende.

Ledt hele natten

En af dem, Anastasia Kostanova, fortæller til russisk BBC, at hun forsøgte at ringe til journalisten, men at hun ikke svarede.

- Jeg har brugt natten på at finde hende, siger hun.

Ifølge advokaterne er tilbageholdelsen af Marina et forsøg på at forhindre hende i at få tilstrækkeligt juridisk hjælp efter hendes stunt på russisk stats-tv.

- De er tilsyneladende ved at forberede den hårdeste retsforfølgelse, forklarer advokaten Anastasia Kostanova.

En anden advokat, Pavel Chikov, var også bekymret tirsdag morgen:

- Marina Ovsyannikova er endnu ikke fundet. Og nu har hun været fængslet i over 12 timer.

Før hun afbrød tv-udsendelse, optog Marina Ovsyannikova en video, hvor hun kaldte invasionen af Ukraine for ”en forbrydelse”.

- Jeg skammer mig over, at jeg tillod mig selv at fortælle løgne på skærmen. Skammer mig over, at jeg lod russerne forvandle sig til zombies, forklarer hun i videoen.

- Vi har stiltiende observeret dette umenneskelige regime, fortsatte hun.

Sponsoreret indhold