Kongelige20. december 2023

Kronprinsesse Mary udtaler sig midt i juleferien: – Vi har brug for hinanden, hvis vi vil lykkes

Den danske kongefamilie nyder et afbræk fra hverdagen i Danmark, men på Instagram har kronprinsesse Mary fra tid til anden sendt en hilsen hjem
Kronprinsesse Mary sender nu en julehilsen til alle danskere efter et år, hvor særligt slutningen af året nok ikke lige har været som kronprinsessen havde regnet med.
Kronprinsesse Mary sender nu en julehilsen til alle danskere efter et år, hvor særligt slutningen af året nok ikke lige har været som kronprinsessen havde regnet med.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary meget klar i mælet: Accepterer IKKE utroskab

Sidste år holdt kronprinsparret jul i Australien, men i år bliver julen fejret i Danmark med blandt andet dronning Margrethe.

Derfor skulle kronprinsesse Mary og kronprins Frederik rejse inden jul, hvis de skulle nå til ”Down Under” for at sige hej til kronprinsessens familie.

I begyndelsen af december rejste kronprinsesse Mary afsted med tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Sidenhen har kronprins Frederik og prinsesse Isabella koblet sig på, imens prins Christian er blevet hjemme for at passe gymnasiet.

Kronprinsen ankom lidt senere til Australien, da han ikke havde et hul i kalenderen på samme tidspunkt som resten af familien.

Men kronprinsesse Mary har ikke helt droppet at arbejde, bare fordi hun er tilbage for at besøge familien.

Derfor er det da også heldigt, at man blandt andet har sociale medier og internettet, så man kan arbejde langt væk fra det vante skrivebord.

Under rejsen har kronprinsesse Mary delt flere ting på Mary Fondens hjemmeside og Instagram, og nu ser hun tilbage på året der gik.

Her skriver hun, at overgangen til det nye år, altid er en mulighed for at man kan stoppe op for at sætte pris på alt det, som er sket i årets løb.

I år har Mary Fonden blandt andet lanceret nye programmer og udviklet på deres allerede eksisterende projekter.

Og når der sker meget og man bliver ældre, bliver man også mere bevidst om hvert øjeblik.

- Tiden er en særegen størrelse. Jo flere år man har tilbagelagt, jo hurtigere synes det næste år at fare forbi. Samtidig bliver man med tiden mere og mere bevidst om, hvor værdifuldt hvert øjeblik - og hvert år - er.

Kronprinsessen slutter sin hilsen af med at gå på juleferie med en taknemlighed over ”alt det, vi mennesker kan, når vi gør det sammen”.

- Vi har brug for hinanden, hvis vi vil lykkes. Og det gælder ikke kun i arbejdslivet og for os, der arbejder med at bekæmpe social isolation. Det gælder for os alle. Mennesker har brug for mennesker.

Det er ingen hemmelighed, at særligt kronprinsesse Marys november i år har været lidt anderledes, efter mysteriet mellem Genoveva Casanova og kronprins Frederik i Madrid begyndte.

Sponsoreret indhold