Kendte16. december 2021

”X Factor”-dommer Martin Jensen lod kæresten tale: Derfor fandt de sammen

Der gik ikke lang tid før, den velkendte dj og tv-dommer Martin Jensen brød forlovelsen med sin daværende kæreste, til han havde en ny, smuk kvinde under armen. Nu fortæller hun, hvad hun faldt for
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Du kan høre hele interviewet med parret øverst i artiklen

Tilbage i december måned sidste år kunne den 30-årige ”X Factor”-dommer og dj Martin Jensen glædeligt fortælle, hvordan han havde været på knæ for kæresten.

Men allerede i april, valgte de to, i stedet for at planlægge den store fest, at gå fra hinanden.

Måneden efter, annoncerede tv-dommeren, at han allerede havde kastet sin kærlighed efter en ny. Nemlig den kun 20-årige Cassandra Greve.

- Jeg har fundet kærligheden, og det er rigtig dejligt, lød det kort fra ham i sommer, der desuden afslørede, at de mødte hinanden gennem industrien.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/martin_jensen_og_cassandra_greve.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Martin Jensen og kæresten Cassandra Greve kunne ikke lade være med at smile, da de onsdag troppede op på den røde løber til "De største øjeblikke". Foto: Mikael Rieck

Og kærligheden blomstrer endnu mellem parret, der onsdag aften begge dukkede op på den røde løber, da SE og HØR stod klar, da TV 2 optog programmet ”De største øjeblikke”. Her fik Cassandra også endelig mulighed for selv at sætte ord på den hurtige forelskelse, der viser sig måske at have varet længere end som så.

- Vi har jo kendt hinanden længere, end vi har været sammen, det er rigtigt. Men vi startede på en frisk, og har lært hinanden at kende på ny, lød det smilende fra hende, da SE og HØRs udsendte spurgte ind til parrets turbulente start.

Det var nemlig ikke længe efter de kunne dele de glædelige nyheder om, at de havde fundet sammen, at rygterne startede om, at de to måske havde været tættere end som så, da Cassandra angiveligt førhen skulle have arbejdet for dj’ens eksforlovede, der er stylist.

Cassandra afslører onsdag dog i stedet, hvad hun i sin tid faldt for ved den jyske tv-dommer, der meget snart igen kan ses på tv, når den nye sæson af ”X Factor” ruller over skærmen:

- Det er nok humoren og charmen, vil jeg sige. Det kan han, lyder det stålfast fra hende.

Du kan høre hele interviewet med parret øverst i artiklen

Sponsoreret indhold