Kendte2. februar 2022

Søren Le Schmidt forlod nyfødte tvillinger for at lave tv

Søren Le Schmidt tvillingedrenge var kun 14 dage gamle, da han forlod kone og børn for at være med i en ny sæson af tv-programmet 'Stjerner i Trøjen'
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211026-201239-7-1920x1280we_0.jpg
 Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Søren Le Schmidts nyfødte tvillinger var ikke mange dage gamle, før han forlod kone og børn for at medvirke i tv-programmet 'Stjerner i Trøjen'.

Der var kun gået 14 dage fra den kendte designers kone, Nikoline Barfoed Le Schmidt, havde født deres to drenge, til han skiftede babygylp og bleskift ud med militærtøj og mudrede sko, skriver JydskeVestkysten.

Den store udskiftning af tilværelsen kom, fordi designeren skulle medvirke i den nye sæson af tv-programmet, hvor 12 kendte danskere tjekker ind på Landelands kaserne under kyndig vejledning fra Dar Salim og Jacob Riising.

Det var heller ikke uden skrupler, at Søren Le Schmidt forlod sin lille familie.

- Det hårdeste var uden tvivl at undvære Nikoline og vores to tvillingedrenge. Uden tvivl. Jeg var helt på månen og vågnede om natten i en køjeseng på Langeland og kunne ikke forstå, hvor jeg var, og hvor tvillingerne var, siger han til avisen.

Gift og døbt

Parret fik deres to drenge, Mio og Marlon, den 10. juni 2021. Året efter den 8. januar blev drengene døbt, og i samme ombæring overraskede designeren og kæresten gæsterne ved at blive gift samtidig.

Søren Le Schmidt er blandt andet kendt for at have designet kjoler til kronprinsesse Mary, og du kan se ham og 11 andre kendte danskere i 'Stjerner i Trøjen' den 3. februar.

Sponsoreret indhold