Kendte22. januar 2023

Robert Pattinson afslører bizarre slankekure: Spiste kartofler med salt i to uger

Den britiske skuespiller har været på alle slankekure, der findes, og det er ikke ligefrem noget, han er begejstret for
Robert Pattinson spiller "The Batman", og det stiller krav til hans fysik. nbsp;
Robert Pattinson spiller "The Batman", og det stiller krav til hans fysik.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Robert Pattinson laver klam pastaret - og internettet går amok

Filmbranchen i Hollywood bliver ofte revset for at fremelske et urealistisk kropsideal – både hos mænd og kvinder.

Og det kan den 36-årige skuespiller Robert Pattinson i den grad skrive under på.

I et interview med ES Magazine taler skuespilleren ud om det pres, der ligger på ham for at stå knivskarpt.

Pattinson er flere gange blevet kåret som den smukkeste mand i verden og har da også portrætteret attraktive mænd som troldmanden Cedric Diggory i "Harry Potter og Flammernes Pokal", vampyren Edward Cullen i "Twilight"-filmene og superhelten Bruce Wayne i "The Batman". Men han kommer bestemt ikke sovende til en veltrimmet krop, erkender han:

– Engang spiste jeg ikke andet end kartofler i to uger, som en detox. Kun kogte kartofler og pink himalayasalt. Det renser dig åbenbart … og du taber dig helt sikkert, fortæller Pattinson om en af sine mange slankekure til ES Magazine.

Robert Pattinson mærker på egen krop, at Hollywood har nogle urealistiske kropsidealer, som han skal leve op til. 
Robert Pattinson mærker på egen krop, at Hollywood har nogle urealistiske kropsidealer, som han skal leve op til.
 Foto: MEGA

Har prøvet alt

Faktisk er der nærmest ikke en slanketrend, som Pattinson ikke har været på:

– Jeg har stort set prøvet alle diller, du kan komme i tanke om, alt undtagen at være konsekvent, lyder det ærligt fra skuespilleren.

En af tidens helt store slanketrends er keto-kuren, og den har Pattinson naturligvis også prøvet kræfter med:

– Jeg var sådan: "Åh, her er en kur, hvor man bare skal spise tapas-brætter hele tiden?". Men jeg indså ikke, at man heller ikke må drikke øl, så det var totalt selvmodsigende, siger han om den mislykkede kur.

Men jeg indså ikke, at man heller ikke må drikke øl, så det var totalt selvmodsigende.

Robert Pattinson

Trods de mange slankekure understreger "The Batman"-stjernen, at han aldrig har haft problemer med sit selvbillede, men han kan godt forstå, hvis mange går rundt og har et forskruet billede af, hvordan en krop skal se ud:

– Det er meget, meget nemt at falde ind i et mønster, selv hvis du bare holder øje med dit kalorieindtag, det er meget afhængighedsskabende – og man indser ikke, hvor lumsk det er, før det er for sent.

Sponsoreret indhold