Kendte 21. juni 2022

Robert Pattinson gør det igen: Stadig den smukkeste mand i verden

Hollywood vrimler med smukke mennesker, men nu fortæller videnskaben præcis, hvem der kan løbe med sejren som den smukkeste
Robert Pattinson
Robert Pattinson løber endnu en gang med titlen som Hollywoods smukkeste mand.
Foto: MEGA

Det er ikke mange dage siden, det lød, at, den på det seneste ellers lettere udskældte, Amber Heard kunne juble over at vinde prisen som kvinden med det smukkeste ansigt.

Ifølge flere eksperter skulle symmetrien i hendes ansigt nemlig være intet mindre end perfekt.

Det er da heller ikke første gang, at videnskaben sætter ord på, hvem der kan kategoriseres som de smukkeste.

 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I 2020 kunne en matematisk formel nemlig rangere Hollywoods mænd efter samme princip.

Her fik ingen ringere end Robert Pattinson, 36, med titlen som den smukkeste – og det er han stadig! Dette til trods for, at nye flotte stjerner konstant gør deres entré i Hollywood.

Ifølge Ladbible så scorer “Twilight”-stjernen nemlig fortsat hele 92,15 procent.

Artiklen fortsætter under billedet

Robert Pattinson
Robert Pattinson til premieren på "Batman" i marts.
Foto: MEGA

Scoren er baseret på Pattinsons ansigtsform, øjnenes placering og en lang række andre faktorer, der ifølge Centre For Advanced Facial Cosmetic And Plastic Surgery afgør, hvor smuk man er som menneske.

Skuespillerens ansigt er derfor blevet sammenlignet med andre stjerner som Ryan Gosling, Brad Pitt og George Clooney, men Pattinson formår fortsat at sikre førstepladsen.

– Robert Pattinson var den helt klare vinder, når alle elementer for den fysiske perfektion var blevet målt, har eksperten Dr. Julian De Silva udtalt.

Han fortæller videre, at skuespilleren var i top fem i nærmest alle kategorier, fordi han “har så klassisk formede træk og en vidunderlig skarp kæbelinje”.

Artiklen fortsætter under billedet

Robert Pattinson
Foto: MEGA

Sådan ser resten af top fem-listen ud:

  1. Robert Pattinson, 92,15 procent
  2. Henry Cavill, 91,64 procent
  3. Bradley Cooper, 91,08 procent
  4. Brad Pitt, 90,51 procent
  5. George Clooney, 89,91 procent

 

Sponsoreret indhold