Kendte10. juli 2020

Rob Kardashian er klar til kærlighed: Leder efter ny kvinde

Der har ikke været mange seriøse forhold i Robert Kardashians liv, men efter hans nylige vægttab lyder det til, at han igen er klar til at afsøge markedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega646448_001_2.jpg
 Foto: MEGA

Den 33-årige ”Keeping Up With the Kardashians”-stjerne er igen klar til at finde en at dele sit liv med, lyder det fra en kilde tæt på realitystjernen til HollywoodLife.

De sidste mange år har det været svært for Rob at vise sig for andre mennesker, hvorfor han gennem de sidste mange sæsoner af hit-realityserien heller ikke har været nogen stor del af den. Til sine søskendes og mors skuffelse.

Men nu er der kommet andre boller for suppen for Rob, der for nylig kunne vise sig frem efter et større vægttab, da han dukkede op for at fejre søsteren Khloés 36-års fødselsdag.

Og nu lyder det altså til, at stjernen har genfundet sin selvtillid.

- Rob håber, at hans vægttab og det at han igen er så godt humør vil være en god ting for ham i hans datingliv. Han vil gerne igen have et betydningsfuldt forhold til en, lyder det fra en kilde tæt på den 33-årige realitystjerne.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-07-08_kl._11.14.47.png
 Foto: Instagram

Fans var overraskede at se Rob dukke op til søsteren, Khloés fødselsdag. Forandringen var stor, og nu er også glæden kommet tilbage hos den 33-årige Kardashian. Foto: Instagram

Men det betyder dog ikke, at han allerede har fundet sin næste kærlighed.

- Det er enormt svært at date lige nu, sådan som omstændighederne er, og så skal han ovenikøbet kæmpe med hele kendislivet, men han taler meget med sine søstre, og de fortæller ham, at han bare skal sende privatbeskeder på Instagram for ligesom at sætte bolden i gang for ham selv, lyder det fra kilden.

- De er der alle sammen for ham, og hvis de har nogen single-venner, som de tror kunne være interesserede i Rob, så er de heller ikke blege for at hjælpe ham. Han vil virkelig gerne i gang med at date noget mere, han vil elske at føle kærlighed igen.

En anden kilde tæt på familien understreger også, at Rob er et sted nu, hvor han har det meget bedre med sig selv end for bare få år siden.

- Hele hans syn på verden er bedre. Han spiser det rette, og han lever et sundt liv, og det har virkelig gjort en stor forskel for ham og hans sindstilstand, lyder det fra kilden til HollywoodLife.

Selvom Rob er begyndt at flirte mere online, så har han endnu ikke fundet den rette at kaste sin kærlighed over, siden han og hans eks-forlovede, Blac Chyna gik fra hinanden tilbage i 2016. De fandt dog sammen igen året efter, men kort efter gik det endnu en galt.

Sammen har de datteren Dream på tre.

Sponsoreret indhold