Kendte16. februar 2023

North Wests vilde talent: Tegning af Kris Jenner ligner på en prik

Der er ingen tvivl om, at Kim Kardashians blot niårige datter North West har et helt særligt talent
Der er vist ingen tvivl om, at North West har helt styr på, hvordan man tegner mormor Kris Jenner.
Der er vist ingen tvivl om, at North West har helt styr på, hvordan man tegner mormor Kris Jenner.
 Foto: MEGA

Fans af Kardashian-klanen er stensikkert klar over, at den 42-årige Kardashian-søsters ældste datter har et helt særligt talent, når det kommer til kunst.

Det er nemlig ikke mere end et par år siden, at Kim Kardashian delte et foto af et maleri, som hendes datter havde kreeret – og som i den grad fik folk til tasterne.

Internettets krigere var nemlig ikke ligefrem overbeviste om, at det var Kardashian-datteren, der stod bag kunstværket – de mente i stedet, at det var noget den amerikanske kunstmaler Bob Ross, havde kreeret.

Bemærkninger, som Kim Kardashian ikke bare kunne ignorere.

Talentet stammer fra far

Men meget tyder på, at også tegnekunsten er noget, som North West har styr på.

I hvert fald, hvis man skal tro den video, som den stolte mor forleden delte på sin Instagram-story.

Her ser man nemlig blandt andet en tegning af 67-årige momager Kris Jenner. Og på en fankonto på det sociale medie er folk mildest talt ellevilde:

– OMG, jeg håber aldrig, hun stopper, skriver en følger i kommentarfeltet.

– Meget smukt, skriver en anden, mens andre påpeger, at North Wests talent må stamme fra hendes kunstneriske og succesfulde far Kanye West.

Se Norths tegninger nedenfor.

Sponsoreret indhold