Kendte24. april 2022

Kourtney Kardashian og Travis Barker vil have et barn: Nu reagerer ekskonen

Travis Barkers ekskone, Shanna Moakler, har kun lykønskninger at sende i retning af det forelskede par
https://imgix.seoghoer.dk/kourtney-barker.jpg
 Foto: MEGA

Den 47-årige Shanna Moakler har tilsyneladende ikke noget imod, at eksmanden, Travis Barker, og realitydivaen Kourtney Kardashian drømmer om en kærlighedsbaby.

I det seneste afsnit af den nye realityserie "The Kardashians" ses det, hvordan den 43-årige Kourtney og den 46-årige Barker besøger en læge for at få gang i fertilitetsbehandlingen.

Noget, der ifølge Kourtney ikke har været helt nemt.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/iefsh.jpg
 Foto: Hulu / Disney+

IVF-behandlingen har ikke været helt nem for Kourtney Kardashian, der håber på at få et barn med Travis Barker. (Foto: Hulu / Disney+)

- Travis og jeg vil have et barn, så min læge ledte os ned af IVF-vejen, og det har ikke været den mest fantastiske oplevelse, lyder det i afsnittet fra Kourtney.

Og selvom der har været et par bump i vejen, når det kommer til den gode stemning mellem Blink 182-trommeslageren og ekskonen Shanna Moakler, så slår hun i et nyt interview med Us Weekly fast, at hun ikke har noget problem med deres kærlighedseventyr og lyst til at få et barn.

- Hvis det er et ønske, der er mellem de to, så synes jeg, det er fantastisk, siger hun og fortsætter:

- Jeg har ingen problemer med det. Deres personlige forhold er virkelig ikke noget, jeg involverer mig selv i.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shanna-moakler.jpg
 Foto: MEGA

Travis Barkers ekskone, Shanna Moakler, har kun lykønskninger til det glade par. (Foto: MEGA)

Gift i Las Vegas

For nylig overraskede Kourtney Kardashian og Travis Barker alle ved at sige ja til hinanden i et lynbryllup i Las Vegas.

Det viste sig dog hurtigt, at det ikke var et juridisk gældende bryllup, selvom "Poosh"-grundlæggeren Kourtney slog fast, at der ikke var noget i vejen med at øve sig lidt, inden det for alvor gik løs til at det store bryllup.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega842638_001.jpg
 Foto: MEGA

Kourtney Kardashian og Travis Barker. (Foto: MEGA)

Kourtney Kardashian har tre børn, Mason på 12, Penelope på ni og Reign på syv med ekskæresten Scott Disick, mens Travis har to børn, Landon på 18 og Alabama på 16 med Shanna Moakler. Travis har derudover også været papfar for Shanna Moaklers 23-årige datter Atiana.

Tidligere på året meddelte Shanna Moakler, at hun var gravid med kæresten Matthew Rondeau. Kort tid efter kunne hun så fortælle PageSix, at hun alligevel ikke ventede sig.

Kourtney Kardashian og Travis Barker er lige nu aktuelle i realityserien "The Kardashians", der kan ses på Disney+.

Sponsoreret indhold