Kendte12. september 2023

Kelly Osbourne om voldsomt vægttab: – Det gik for vidt

Den 38-årige kendisdatter indrømmer, at hun gik for langt i kampen mod de ekstra kilo
Kelly Osbourne synes selv, at hendes vægttab tog overhånd.
Kelly Osbourne synes selv, at hendes vægttab tog overhånd.
 Foto: Jae C. Hong/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Undlod at dele helt særlig type foto: Kelly Osbourne bange for fat-shaming

Det er ikke meget mere end et år siden, at amerikanske Kelly Osbourne afslørede, at hun og kæresten, Sidney George Wilson, ventede deres første barn.

Og i efteråret blev parret således forældre til deres lille vidunder, da sønnen Sidney, der er opkaldt efter sin Slipknot-far, kom til verden.

Sidenhen mente fans, at den Osbourne-datteren slet ikke var til at kende. For hvor var hendes såkaldte graviditetskilo mon blevet af?

Nu indrømmer Kelly Osbourne, at hendes kamp for at komme af med netop de ekstra kilo efter graviditeten gik for vidt.

I denne uges udgave af podcasten ”Scheananigans” med vært Scheana Shay, fortæller Kelly, at hun ”var på en mission” efter fødslen af sin lille søn, hvor hun ville tabe ”babykiloene”.

– Så tænkte jeg, ”jeg har tabt alle mine babykilo, så lad os se, hvor langt jeg kan komme”, forklarer kendisdatteren.

– Og det gik lidt for vidt, indrømmer hun.

Der er ingen tvivl om, at Kelly Osbourne i den grad er blevet mindre og endda ydermere har haft ret så vanskeligt ved at vise sig offentligt.

Særligt i de ni måneder, hun var gravid med sin lille søn:

– Det er bare fra vægttab. Ærligt, jeg har kun fået Botox. Der er ingen billeder af mig gravid, fordi jeg gemte mig i ni måneder, fordi jeg ikke havde lyst til at blive fat-shamed, lød det fra Kelly Osbourne i et Instagram-opslag i begyndelsen af august til en undrende følger, der var interesseret i at vide, om det mon var Botox eller en rugemor, der var årsag til hendes slanke figur.

Se Instagram-opslaget fra Kelly Osbourne nedenfor.

Sponsoreret indhold