Kendte22. juni 2020

"Kardashian"-stjerne Scott Disick uønsket af eksens familie

Det er ingen hemmelighed, at realitystjernen Scott Disick savner sin modeleks Sofia Richie. Men noget tyder på, at Scott langt fra er ønsket i familien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/scot_disick_-_uoensket.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er kun ganske få uger siden, at ”Keeping Up With the Kardashians"-stjernen Scott Disick, 37, og modellen Sofia Richie, 21, gik fra hinanden.

Og selv om Disick angiveligt skulle være ked af bruddet – og i virkeligheden ønsker vinde sin smukke ekskæreste tilbage – så er han altså ikke umiddelbart velkommen hos familien.

Særligt én person mener i hvert fald, at Sofia Richie burde holde sig fra Scott Disick: sanger Lionel Richie, 71, Sofias far.

https://imgix.seoghoer.dk/scott_disick_og_sofia_richie_da_de_stadig_dannede_par.jpg
 (Foto: MEGA)

Sofie Richie og Scott Disick i november 2019, da de stadig dannede par.
Foto: MEGA

Det skriver Life&Style.

Lionel Richie skulle angiveligt aldrig have været begejstret for din datters ekskæreste, og ifølge mediet mener han endda, at Sofia Richie er ”bedre tjent uden” Disick.

Det celebre par har dannet par af flere omgange, og det var altså angiveligt i den forbindelse, at modellens far gav sin mening til kende om sin svigersøn:

- Han advarede hende mod at finde sammen med ham (Scott Disick, red.) igen, men ville samtidig ikke tvinge sine holdninger ned over hende, fortæller en kilde.

- Sofia er stadig ung og har hele livet foran sig, og Lionel vil ikke se hende slå sig ned med den forkerte fyr.

Det er ingen hemmelighed, at Scott Disick i årevis har haft problemer med både alkohol og stoffer.

Og selv om det tidligere er kommet frem, at det ikke udelukkende er Disicks misbrug, der var årsag til bruddet, så skulle det angiveligt have spillet en rolle.

Scott Disick har tre børn med den ældste Kardashian-søster Kourtney Kardashian: Mason, 10, Penelope, syv, og Reign, fem.

Sponsoreret indhold