Kendte31. maj 2020

Scott Disick vil finde sammen med ekskæresten

Det er kun få dage siden, at ”Keeping Up With the Kardashian”stjernen Scott Disick og modellen Sofia Richie gik fra hinanden. Men det skal der laves om på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10219027bv.jpg
 (Foto: MEGA)

Hvis det står til tv-personligheden Scott Disick, 37, så er bruddet fra modellen Sofia Richie, 21, ikke endegyldigt.

Ifølge en kilde både tror og håber han i hvert fald på, at de to på et tidspunkt igen kan kalde sig et par.

Det skriver Hollywood Life.

Og Scott er således angiveligt klar på at arbejde hårdt for kærligheden:

Scott har blandede følelser lige nu. Han tror virkelig, at han kan få Sofia tilbage, fortæller kilden til mediet.

Men han forstår den afstand, der er nødvendig for dem begge og det arbejde, han skal gøre for sig selv, før noget af det kan lade sig gøre.

Scott Disick har i årevis kæmpet med misbrug af både stoffer og alkohol – og det er således angiveligt det, der har været hovedkatalysatoren for parrets brud.

Scott Disick og Sofia Richie har været sammen af flere omgange i løbet af de sidste tre år. Og forleden afslørede en anden kilde, at parret aldrig ville finde sammen igen –dette brud er det endelige.

Det er således kun tiden, der vil vise, om Disick og Richie endnu engang vil forsøge at få kærligheden til at blomstre, eller om deres parforhold i virkeligheden blot er et helt og aldeles overstået kapitel.

I går kom det frem, hvordan Scott Disick havde planer om at klare sine kærestesorger over sin 16 yngre ekskæreste.

Ifølge en kilde forsøger Scott Disick at få styr på sit ”helbred og mentale velvære”, men også at have fokus på ”at være far for sine børn”. Sidstnævnte er angiveligt tv-stjernens hovedfokus.

Sponsoreret indhold