Kendte4. januar 2023

Her afslører Sharon Osbourne navnet på Kelly Osbournes søn

Kendisdatteren har selv været ultraprivat med at dele nyheder om sin fødsel. Heldigvis kan mormor Sharon ikke holde på en hemmelighed
Sharon Osbourne er endnu en gang blevet bedstemor.
Sharon Osbourne er endnu en gang blevet bedstemor.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Den 38-årige Kelly Osbourne har holdt kortene tæt ind til kroppen, når det kommer til at dele nyheder om sin graviditet og fødsel.

I efteråret kunne kendisdatteren dog afsløre, at hun og kæresten, Sid Wilson, ventede en søn.

Den lille fyr kom til verden i november, men det er altså ikke noget, som Kelly har givet de store opdateringer omkring.

Heldigvis er Kellys mor, Sharon Osbourne, en noget mere åben bog og således ikke bleg for at dele lidt detaljer om den glædelige familieforørgelse.

Kelly Osbourne med sin far, Ozzy Osbourne.
Kelly Osbourne med sin far, Ozzy Osbourne.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

- Hun vil ikke vise et billede af ham, og jeg er så stolt af hende, siger den 70-årige mama Osbourne, da hun forleden medvirkede i det britiske talkshow "The Talk". Det skriver The Sun.

Sharon Osbourne afslører desuden, at den lille fyr har fået navnet Sidney, og at Kelly har det "fantastisk".

Baby Sidney er således blevet opkaldt efter sin far, der tidligere har været kendt under kunstnernavnet DJ Starscream, men hvis borgerlige navn er Sidney George Wilson.

Kelly Osbourne, der også er datter af den legendariske rockstjerne Ozzy Osbourne, annoncerede sin overraskende graviditet i maj sidste år.

Nyheden kom, efter der i månedsvis havde været ualmindeligt stille på "One Word"-sangerindens Instagram.

- Jeg ved, jeg har været meget stille de sidste par måneder, så jeg tænkte, at jeg ville dele med jer allesammen hvorfor, lød det i et opslag.

- Jeg er så lykkelig over at kunne fortælle, at jeg skal være mor. At sige, at jeg er glad, dækker det slet ikke. Jeg er ekstatisk!

Kelly Osbourne bekræftede for et år siden, at hun var i et forhold med den 45-årige Slipknot-stjerne.

Sponsoreret indhold