Kendte26. april 2024

Gisele Bündchen bryder grædende sammen på kamera: - Jeg vil bare leve mit liv

Det blev for meget for supermodellen Gisele Bündchen, da hun forleden blev stoppet af politiet efter at være blevet jagtet af paparazzi
Den brasilianskfødte model har fået nok af paparazzifotografer.
Den brasilianskfødte model har fået nok af paparazzifotografer.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Gisele Bündchen i tårer over Tom Brady

- Jeg kan ikke gøre noget. Jeg vil bare leve mit liv!

Sådan lød de ulykkelige ord fra Gisele Bündchen, der tidligere på ugen blev stoppet af politiet på grund af en trafikforseelse.

I en video fra TMZ ses den 43-årige supermodel bryde ud i gråd, mens hun forsøger at forklare politibetjenten, at hun kørte utilregneligt, fordi hun blev jagtet af paparazzifotografter.

- Jeg er så træt. Hvorhen jeg går hen følger de her fucking mænd efter mig. Intet beskytter mig, lyder det fra en grædefærdig Gisele Bündchen.

Politibetjenten forklarer hende dog, at han ikke kan forhindre dem i at gøre deres job og lader derefter supermodellen slippe med en advarsel.

Gisele Bündchen har det seneste år været i medierne søgelys på grund af sit forhold til den otte år yngre jiu-jitsu-instruktør, som hun indledte kort efter sin skilsmisse fra sportsmanden Tom Brady.

Hun har efterfølgende været ude og forsvare sig mod rygter om, at hun skulle have været den tidligere NFL-spiller utro.

Se videoen herunder:

Sponsoreret indhold