Kendte22. august 2023

Er det den sande årsag til skilsmissen? Sam Asghari kunne ikke håndtere Britney Spears' frihed

Efter 13 år som umyndiggjort har friheden måske kostet den amerikanske popprinsesse kærligheden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØRs Britney-ekspert, Mariah Leitisstein, giver sit bud på, hvad der er op og ned i sagen om Britney Spears og den mulige skilsmisse fra 29-årige Sam Asghari
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: 2007 om igen? Britney Spears spottet købe take-away og alkohol midt om natten

Man kan roligt sige, at der er sket meget for den 41-årige Britney Spears, siden hun blev sat fri fra sin 13-års lange umyndiggørelse.

Hun er både blevet forlovet med den forhenværende træner Sam Asghari, afholdt stort og glamourøst kendisbryllup, annonceret at hun ventede sig et barn, delt den triste nyhed om at have mistet barnet, og nu er der også en skilsmisse i sigte for den Grammy-vindende sangerinde.

I sidste uge smed den 29-årige Asghari nemlig bomben og skrev under på de officielle papirer, der skal sætte gang i det juridiske brud.

Siden nyheden om skilsmissen landede har der floreret et utal af rygter om, hvad der er årsag til, at parrets kærlighed ikke varede evigt.

Kunne Sam Asghari ikke håndtere Britneys nyfundne frihed? 
Kunne Sam Asghari ikke håndtere Britneys nyfundne frihed?
 Foto: Ritzau Scanpix

Både rygter om utroskab og vold har været i spil, mens der også er blevet spekuleret i, om Sam Asghari egentlig bare var ude efter Britneys penge og derfor ville forsøge sig med at gå op i mod den ellers skudsikre ægtepagt.

Ingen skal kontrollere hende

Nu er en ny teori dog ved at blomstre op. Ifølge en kilde tæt på parret har det hverken været vold, utroskab eller penge, der har sat gang i opløsningen af ægteskabet.

I stedet skulle det angiveligt være den nyfundne frihed, der har vist sig at være et problem for Asghari.

Han har ellers været en særdeles støttende stemme i forbindelse med den store #FreeBritney-bevægelse, der raserede på internettet forud for værgemålets opløsning.

Den 29-årige Sam Asghari er flyttet ud af parrets hjem i Californien. 
Den 29-årige Sam Asghari er flyttet ud af parrets hjem i Californien.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge en kilde hos Entertainment Tonight har Asghari haft svært ved at tilpasse sig Britneys nye livsstil.

- Britney kunne begynde at diskutere til tider, men hun følte også, at Sam ikke lod hende gøre mange ting uden ham, lyder det fra insideren.

Det har resulteret i, at parret, der engang var uadskillelige, angiveligt ikke længere er på talefod.

- Britney følte, at tingene skiftede i hendes forhold til Sam, da hendes værgemål sluttede. Før det var hun mere i en fast rutine, men da hun blev fri, ændrede meget sig, tilføjer en anden kilde.

- Britney vil aldrig lade en anden person kontrollere hende, og hun følte, at det begyndte at ske igen.

I chok

Umiddelbart efter nyheden om skilsmissen breakede, meddelte Sam Asghari på sin Instagram, at han synes, det er trist, men også at "shit happens".

Britney Spears og Sam Asghari nåede ikke at være gift længe. 
Britney Spears og Sam Asghari nåede ikke at være gift længe.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Efter 6 års kærlighed og forpligtelse over for hinanden har min kone og jeg besluttet at afslutte vores rejse sammen.

Britney derimod var noget mere ærlig og meddelte sine mange fans og følgere, at hun var en smule ramt.

– Som I alle ved er Hesam og jeg ikke længere sammen … seks år er lang tid at være sammen med nogen, så jeg er lidt i chok.

– Jeg har spillet stærk alt for længe, og det kan godt være, at min Instagram ser perfekt ud, men det er langt fra sandheden, og det tror jeg også, at vi alle ved.

Sam Asghari arbejdede som personlig træner, da parret mødtes.
Sam Asghari arbejdede som personlig træner, da parret mødtes.
 Foto: samasghari/Instagram

– Ville elske at vise mine følelser og tårer og hvordan jeg egentligt har det, men af en eller anden grund har jeg altid haft behov for at skjule min svaghed.

Det er meningen, at du skal elskes ubetinget og ikke elskes på betingelse af noget.

Britney Spears om bruddet fra Sam Asghari.

Britney har ikke spildt tiden på de sociale medier siden nyheden om skilsmissen.
Britney har ikke spildt tiden på de sociale medier siden nyheden om skilsmissen.
 Foto: Instagram/BritneySpears

Britney Spears og Sam Asghari begyndte at date i 2016. Det skete, efter parret mødte hinanden under optagelserne til musikvideoen til "Slumber Party".

I september 2021 bekræftede Sam Asghari officielt, at de var blevet forlovet, og i juni sidste år blev parret gift.

Sponsoreret indhold