Kendte7. juli 2022

Efter livstruende indlæggelse: Nu er Travis Barker tilbage på job

Blink-182-stjernen blev på mystisk vis i slutningen af juni hastet til hospitalet
Kourtney Kardashian og Travis Barker
Travis Barker lader til at finde sin vej tilbage til arbejdet, efter han i sidste uge måtte hasteindlægges.
 Foto: MEGA

Det kom som et chok, da verden i slutningen af juni vågnede op til nyheden om, at den 46-årige trommeslager Travis Barker var blevet hastet til hospitalet med Kourtney Kardashian ved sin side.

Indledende lød det, at musikeren selv var taget forbi sit lokale hospital, da han pludseligt fik det dårligt, og at han blev kort efter hastet til Cedars-Sinai Medical Center.

Dagen efter kunne flere medier berette, at stjernen var blevet indlagt grundet en betændt bugspytkirtel, og musikerens hustru, Kourtney Kardashian kunne senere fortælle, hvordan hun frygtede for sin mands liv.

Men trods frygten, som den lille familie i sidste uge måtte se i øjnene, så lader det til, at Barker igen føler sig ved godt mod.

Han blev i hvert fald for nylig spottet på vej tilbage i studiet.

Artiklen fortsætter under billedet

Travis Barker
Travis Barker vendte tirsdag tilbage til studiet, efter han i sidste uge blev hasteindlagt med frygt for livet.
 Foto: Gapz Agak/Backgrid/Ritzau Scanpix

På billederne, som også TMZ kan bringe, ser det da også ud som om, at Barker er tilbage på benene, efter hans skræmmende indlæggelse.

Ifølge det amerikanske medie dukkede flere andre også op til studiet omkring 30 minutter senere, og flokken skulle angiveligt have arbejdet derinde i flere timer.

Travis Barker blev udskrevet tidligere på ugen, og meget tyder på, at han så småt er ved at finde tilbage sine gamle rutiner sammen med sit band og familien.

I forbindelse med fejringen af den 4. juli blev han set nyde en køretur sammen med Kourtney Kardashian og to af hendes børn, Penelope og Reign.

Sponsoreret indhold