Kendte21. september 2023

Den er god nok: Kim Kardashian og Odell Beckham jr. dater

Noget tyder på, at der er hold i rygterne om en romance mellem ”The Kardashians”-stjernen og NFL-spilleren Odell Beckham
De to turtelduer er endnu ikke kærester.
De to turtelduer er endnu ikke kærester.
 Foto: Cj Rivera/AP/Ritzau Scanpix / Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Særligt foto vækker opsigt: Kim Kardashian anklaget for at bruge Ozempic

Det er ikke længe siden, at den 42-årige Kim Kardashian blev spottet sammen med NFL-stjernen Odell Beckham, 30, og en gruppe venner.

Sidenhen fortalte en anonym kilde angiveligt, at de to blot havde fælles venner – og at der således ikke er tale om en romantisk relation.

Men nu er det, som om meldingen er en anelse anderledes.

Ifølge US Weekly fortæller en kilde angiveligt, at Kim Kardashian og Odell Beckhams relation er romantisk:

– Deres connection var gensidig og blev flirtende ret hurtigt. De dater, men det er stadig ret afslappet, lyder det angiveligt fra insideren.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at de to turtelduer kalder sig kærester:

– Der er intet officielt, så de har begge lov til at date andre. Selv om Kim oftest dater en fyr ad gangen, så hun ser ikke andre, lyder det videre.

Den mellemste Kardashian-søster og den garvede NFL-spiller har kendt hinanden længe.

Blandt andet er Kim Kardashian tidligere set til L.A. Rams-kampe, som Odell Beckham tidligere har spillet for, sammen med sønnen Saint.

Rygterne om en romance mellem de to tog for alvor fart, da de to begyndte at hænge ud, efter Odell Beckham gik fra kæresten Lauren Wood. De to gik fra hinanden i begyndelsen af året, men nåede at få et barn sammen i februar sidste år.

Sponsoreret indhold