Kendte25. august 2023

Særligt foto vækker opsigt: Kim Kardashian anklaget for at bruge Ozempic

En selfie af den 42-årige Kardashian-søster har i den grad skabt debat på Instagram
US socialite Kim Kardashian poses for a photocall at the Louis Vuitton Menswear Spring-Summer 2024 show as part of the Paris Fashion Week, central Paris, on June 20, 2023. (Photo by STEFANO RELLANDINI / AFP)
Det er ikke første gang, at realitystjernen sættes i forbindelse med både Ozempic og photoshop.
 Foto: Stefano Rellandini/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kim Kardashians slanketrick trender på TikTok: Stort problem for diabetespatienter

Det er ikke ligefrem første gang, at Kim Kardashian er blevet sat i forbindelse med diabetesmedicinen Ozempic.

I årevis har ”The Kardashians”-stjernen og businesskvinden været ambassadør for fyldige former, men den tid lader til at være forbi.

Senest er det et foto fra selfiedronningen, der har skabt debat. Flere er nemlig overbeviste om, at den mellemste Kardashian-søster gør brug af slankemidlet Ozempic.

– Så det er derfor, at der er mangel på Ozempic, skriver en af Kim Kardashians mere end 363 millioner følgere i kommentarfeltet til fotoet.

– Anoreksi eller Ozempic, skriver en anden, mens flere andre stepper i med netop kommentarer om diabetesmidlet, der af flere bliver brugt som slankemedicin.

Det er dog ikke kun Ozempic-beskyldninger, der pryder kommentarsporet. Flere er nemlig overbeviste om, at den ekstra slanke talje er blevet til ved hjælp af photoshop. Og så er der dem, der simpelthen bare ikke kan lide, hvad de ser:

– Hvad er der sket med din hofte og talje – det ser overhovedet ikke godt ud.

Vildt vægttab

Kim Kardashian har aldrig officielt indrømmet at være tilhænger af Ozempic – heller ikke i forbindelse med hendes imponerende vægttab sidste forår.

På blot tre uger tabte den succesfulde forretningskvinde og realitystjerne indet mindre end otte kilo for at kunne skrue sig ned i Marilyn Monroes gamle kjole, som Kim så brændende ønskede at have på til det prestigefyldte Met Gala.

Se Instagram-opslaget fra Kim Kardashian nedenfor.

Sponsoreret indhold