Kendte16. juni 2023

Chrissy Teigen raser mod kritiker: - Du er et stort røvhul

Model og kogebogsforfatter Chrissy Teigen har set sig sur på en plastikkirurgi
Chrissy Teigen har taget på, og det er den simple forklaring, siger hun.
Chrissy Teigen har taget på, og det er den simple forklaring, siger hun.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Chrissy Teigen hyldes for ærligt nøgenbillede

Chrissy Teigen finder sig absolut ikke i noget som helst og da slet ikke, når det kommer til kritik af, hvordan hun ser ud.

En plastikkirurg med 355.000 følgere på Instagram har nemlig valgt at bruge den 37-årige Teigen som eksempel på, hvad man ikke skal gøre, såfremt man drømmer om at få fikset sit ansigt, og det er altså ikke faldet i god jord hos modellen.

- Ingen onde intentioner? spørger "Cravings"-forfatteren i en story, hun har delt torsdag med henvisning til plastikkirurgens oprindelige opslag.

- Men du siger, at det her kunne være dit ansigt, hvis du gør det forkert?

Chrissy Teigen så lige så fantastisk ud, som hun plejer, da hun i slutningen af maj dukkede op i New York.
Chrissy Teigen så lige så fantastisk ud, som hun plejer, da hun i slutningen af maj dukkede op i New York.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge plastikkirurgen er Teigens ansigt nemlig et godt eksempel på, hvad der sker, når man får for mange fillers skudt ind i fjæset, men det er altså ikke forklaringen på, at Teigen i disse dage tager sig en anelse anderledes ud for fans.

- Du er et stort røvhul. Jeg har taget på, skriver Chrissy.

Ud fra det oprindelige opslag, er der ikke meget, der tyder på, at Chrissy Teigen høster meget sympati. Flere kvitterer nemlig med hårde ord om, at hun ligger, som hun har redt.

- Hun er en dårlig person, så det her er bare hendes karma, skriver en Insta-bruger.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-06-16/esdh.png
 Foto: Instagram

- Hun har fået det ansigt, hun fortjener, skriver en anden.

Det er ikke første gang, at Chrissy Teigen langer ud efter kritikere gennem sin Instagram.

Tidligere har hun haft en intens fejde kørende med den forhenværende barnebrud Courtney Stodden, som endte med at koste den tidligere "Lip Sync Battle"-vært en række lukrative samarbejdspartnere.

Chrissy Teigen er mor til datteren Luna og sønnen Miles. I 2020 mistede hun og ægtefællen John Legend på tragisk vis deres ufødte søn, Jack, mens parret tidligere i år kunne byde en lille datter velkommen til verden.

Sponsoreret indhold