Kendte1. august 2020

Charlize Theron barberer sig skaldet

Den Oscar-vindende skuespiller viser det særlige øjeblik frem, hvor hun barberede alt håret af til en filmrolle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/charlize-theron.png
 Foto: MEGA

Fredag aften blev der i Los Angeles afholdt en helt særlig visning af filmen "Mad Max: Fury Road", og i den anledning var den Oscar-vindende skuespillerinde Charlize Theron dukket op for at fejre filmen.

Det var hendes medskuespillere Nicholas Hoult og værten Aisha Tyler desuden også.

Pengene fra visningen vil blandt andet gå til den 44-årige skuespillerindes velgørenhedsprojekt, der har fået titlen "Africa Outreach".

Som opvarmning til den udsolgte filmvisning, der foregik som en omgang drive-in biograf, havde Charlize Theron delt en video af sig selv på Twitter, der viser, hvordan hun baberede alt sit hår af, inden hun tilbage i 2014 og 2015 påbegyndte indspilningerne til "Mad Max: Fury Road".

Charlize spillede som bekendt rollen som Furiosa i den actionpakkede George Miller-film fra 2015, og nu har hun altså delt det særlige øjeblik, hvor transformationen begyndte.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/6b27e07aa68ac4cd929a47a6b8d9fc63.jpg
 Foto: Warner Bros.

Charlize Theron i rollen som Furiosa i "Mad Max: Fury Road". (Foto: Warner Bros.)

For nyligt kunne Charlize Theron afsløre, at hun havde fået besked på, at alderen har indhentet hende, hvorfor der ikke er nogle planer om, at hun skal medvirke i den kommende "Mad Max"-efterfølger, hvor en yngre version af Furiosa bliver omdrejningspunktet.

- Det er en svær pille at sluge. Jeg respekterer George fuldt ud, måske endda endnu mere, efter at have lavet "Fury Road" med ham, kunne den sydafrikanske stjerne fortælle The Hollywood Reporter.

- Ja, det er lidt hjerteskærende. Jeg elsker virkelig den karakter, og jeg er taknemmelig for, at jeg kunne spille en lille rolle i at skabe hende.

Det vides endnu ikke, hvem der skal overtage rollen som Furiosa, men det er dog blevet bekræftet at den 42-årige Tom Hardy vender tilbage i rollen som Max Rockatansky. Han medvirkede også "Mad Max"-filmen fra 2015 men er åbenbart ikke blevet for gammel til sin rolle.

"Mad Max: Fury Road" var en enorm filmsucces og vandt intet mindre end seks Oscar-statuetter blandt andet for "Bedste redigering" og "Bedste kostumedesign".

Filmen var desuden nomineret i kategorierne for "Bedste film" og "Bedste instruktør" og formåede at indtjene næsten 2,4 milliarder kroner på verdensplan.

Se øjeblikket, hvor Charlize barberer sig skaldet:

Sponsoreret indhold