Kendte14. marts 2023

Ashley Graham leverede årets værste interview med Hugh Grant: Nu reagerer hun

Modellen Ashley Graham gjorde sit bedste, da hun skulle interviewe Hugh Grant, og hun har bestemt ikke tænkt sig at lade det kiksede øjeblik gå sig på
Ashley Graham kæmpede en brav kamp med særligt ét interview på Oscar-natten.
Ashley Graham kæmpede en brav kamp med særligt ét interview på Oscar-natten.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Hugh Grant slagtet efter tåkrummende interview: - Dit store røvhul!

Det var utvivlsomt aftenens mest akavede interview, da den 62-årige britiske filmstjerne Hugh Grant mødte den amerikanske model Ashley Graham.

Den 35-årige skønhed stod nemlig i spidsen for at styre showet på den røde løber til årets Oscar-uddeling, der blev afholdt natten til mandag.

Og selvom Sports Illustrated-modellen klarede sin tjans som underholdningsrapporter ganske godt, så gik det altså ikke helt efter planen, da "Love Actually"-stjernen dukkede op på Oscar-løberen.

Ashley Graham er dog ikke synderligt påvirket af det kiksede øjeblik.

- Ved du hvad? Min mor har lært mig at dræbe folk med venlighed, så det har du den, siger hun, da TMZ fangede hende på gaden for at spørge ind til interviewepisoden.

Internettet har slagtet Hugh Grant for at give et akavet og uhøfligt interview på den røde løber til årets Oscar-uddeling.
Internettet har slagtet Hugh Grant for at give et akavet og uhøfligt interview på den røde løber til årets Oscar-uddeling.
 Foto: Nipi/Backgrid/Ritzau Scanpix

Modellen havde ikke mere at sige om Hugh Grant-hændelsen, men hun får da understreget, at hun "havde det så sjovt" til Oscar-uddelingen, hvor hun var sendt i marken på vegne af tv-kanalen ABC.

Ashley Graham havde svært ved at få noget ud af Hugh Grant, da han stillede op til interview, og det fik internettet til at kalde "Knives Out"-stjernen for alt fra "røvhul" og "idiot" til "fjols".

- Hvad glæder du dig mest til at se i aften?, forsøgte Graham blandt at spørge den britiske skuespiller, men han bed ikke til bolle.

- Ikke noget særligt, lød det uentisiastiske svar fra Hugh Grant.

Ashley Graham (th.) og den gravide sangerinde Rihanna.
Ashley Graham (th.) og den gravide sangerinde Rihanna.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Det Hugh Grant-interview var.... Det mest akavet jeg har set siden lussingen, lød det blandt som reaktion på Twitter.

Heldigvis fik Ashley Graham hygget igennem med en lang række andre kendisser.

Blandt andet fik hun interviewet og taget selfies med både Rihanna, Melissa McCarthy og Austin Butler.

Se det akavede interview her:

Sponsoreret indhold