Kendte13. marts 2023

Hugh Grant slagtet efter tåkrummende interview: - Dit store røvhul!

Den britiske filmstjerne virkede langt fra oplagt på den røde løber før årets Oscar-uddeling
Hugh Grant med konen, Anna Eberstein, til Oscar-uddelingen 2023.
Hugh Grant med konen, Anna Eberstein, til Oscar-uddelingen 2023.
 Foto: Ashley Landis/Invision/AP

Hvis der var en Oscar-statuette til personen, der har lavet årets mest akavede interview, så er der vist ingen tvivl om, at Hugh Grant er i spil til den pris.

Den britiske filmstjerne har i hvert fald i den grad vakt opsigt efter et "tåkrummende" interview på den røde løber forud for det store show natten til mandag.

Her blev den 62-årige skuespiller interview af Ashley Graham på den røde løber, hvilket han slet ikke virkede i humør til.

I hvert fald gad Hugh Grant dårligt at svare på journalistens spørgsmål, selvom hun ihærdigt prøvede at hive bare det minimale ud af ham.

Se interviewet herunder:

- Hvad glæder du dig mest til at se i aften?, spørger hun for eksempel, hvortil han svarer: "Ikke noget særligt".

Skuespilleren valgte at os at rulle med øjnene flere gange under interviewet.

Hugh Grant har i forvejen et ry for ikke at være den mest imødekommende stjerne i Hollywood, og interviewet er da også gået viralt på sociale medier.

Her bliver skuespilleren slagtet for sin opførsel, som mange finder langt over grænsen.

Se en række eksempler herunder:

Sponsoreret indhold