Hollywood13. september 2017

Så mange penge brugte Britney sidste år

Siden sit nedbrud i 2007 har Britney Spears' økonomi været styret af hendes far og en advokat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.07240349.jpg
 Foto: AOP

Britney Spears gennemgik i 2007 sit livs nedtur, da hun gik psykisk ned.

Siden da har hendes økonomi været styret af hendes far og en advokat, og det betyder, at der årligt bliver fremlagt, hvordan hendes penge er brugt.

E!Online har fået fat i det retsdokumenter, der sendes ind årligt ved regnskabsårets slutning, og de viser, at Britney i den grad fik brugt penge i 2016.

Helt præcist så brugte Britney 10.956.873 dollars i 2016, hvilket svarer til 68.313.911,78 danske kroner. Så skulle man tro, at Britney havde brugt hver en krone, hun har har tjent, men det er slet ikke tilfældet.

Britney tjente nemlig lige omkring 100 millioner kroner i 2016, hun har altså kunnet sætte omkring 30 millioner kroner i banken.

Det er også småpenge i forhold til hvor mange penge Britney har stående på kontoen og i fast ejendom. Hun skulle nemlig være god for 342 millioner kroner.

Retsdokumenterne viser også, hvad Britney har brugt sine penge på.

Blandt andet har hun brugt 750.000 kroner på massage, skønhedsprodukter og negle. Hun har brugt lige omkring 155.000 kroner på sit hår, og så har hun købt tøj for 423.000 kroner.

Alle pengene er dog ikke blevet brugt på Britney selv. Hun har nemlig også brugt 187.000 kroner på sine hunde.

Hvor mange penge, popprinsessen har brugt på sine børn, det melder historien ikke noget om.

Sådan kom Britney ovenpå igen efter sin nedtur

Hele verden fulgte med, da Britney Spears tilbage i 2007 gik ned med flaget. Her klippede hun sig skaldet og gik amok på paparazzifotograferne med en paraply.

Siden er Britney blevet umyndiggjort, så hendes far, Jamie, styrer alt omkring hendes økonomi. I 2015 blev det besluttet, at det var en permanent løsning for Britney.

Britney har tidligere fortalt, hvad der fik hende på ret køl igen. Det var hendes to drenge, Sean Preston og Jayden James, der gav hende en form for ro.

- Jeg kom til at acceptere mig selv meget mere. Jeg er deres mor. Punktum. De sidste par år har det stået krystalklart for mig, har hun fortalt. Popsangeren har senere forklaret, at det var hendes tidlige karrierestart og flytning til Los Angeles, der var med til, at hun gik psykisk ned. - Jeg flyttede til Los Angeles, da jeg var meget, meget ung. Og jeg blev kritiseret hele tiden (af ugebladene i USA, red.). Hvis mit hår sad for forkert, ville jeg simpelthen blive ramt af et angstanfald. Og angsten kom hele tiden tilbage, fortalte Britney sidste år.

Du kan se billeder af Britney og sønnerne på Hawaii i galleriet herunder

Britney på Hawaii med sønnerne

Sponsoreret indhold