Hollywood1. september 2016

Britney i stort interview: Mine drenge ændrede mig

Spears åbner op om sit liv i nyt stort interview
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/britney1.jpg
 Foto: All Over

Hun var ramt af vild angst i årevis. Men hendes to sønner blev hendes redning. Og nu er Britney Spears tilbage for fuld kraft.

Den 34-årige mor til to fortæller nu til magasinet, Marie Claire, at hendes møde med Hollywood i slutningen af halvfemserne var alt for hårdt. Hendes ekstreme berømmelse endte med at blive en hæmsko for hende.

- Jeg flyttede til Los Angeles, da jeg var meget, meget ung. Og jeg blev kritiseret hele tiden (af ugebladene i USA, red.). Hvis mit hår sad for forkert, ville jeg simpelthen blive ramt af et angstanfald. Og angsten kom hele tiden tilbage, siger Britney, der lige nu er pladeaktuel med albummet "Glory".

Men da hun fik sine to drenge, Sean Preston, 10, og James Jayden, 9, fandt hun ud af, at det var det, der gav hende ro. For pludselig kunne hun se, at hun frem for alt skulle være der for dem.

- Jeg kom til at acceptere mig selv meget mere. Jeg er deres mor. Punktum. De sidste par år har det stået krystalklart for mig, fortæller hun.

På grund af for meget fest og stoffer gik det dog helt galt for Britney i 2007. Hun endte med at blive tvangsindlagt og mistede retten til at se sine sønner. Året efter fik hun dog lov til at se dem igen - og i dag deler hun forældremyndigheden med eks-manden, Kevin Federline.

Britney afslører også, at sønnen Sean nu giver hende feedback på musikken.

- Det var ham, der foreslog, at albummet skulle hedde "Glory", siger Spears til Marie Claire.

Se billeder af Britney på Hawaii med sine børn her:

Britney Spears på stranden på Hawaii med sine børn august 2016

Sponsoreret indhold