Felicity Huffman fra "Desperate Housewives" tilbage på skærmen efter afsoning
LÆS OGSÅ: Felicity Huffman bryder tavsheden: – Jeg var nødt til at bryde loven
14 dages fængsel, en bøde på godt 200.000 kroner og 250 timers samfundstjeneste. Det var straffen, efter Felicity Huffman betalte sig til, at datteren fik et bedre resultat til universitetets optagelsesprøve.
Men samtidig indkasserede "Desperate Housewives"-stjernen altså også fem år uden for branchen, hvor hun hverken har været at finde bag eller foran kameraet.
Den tid er dog forbi nu, skriver The Hollywood Reporter.
For Felicity Huffman vender tilbage på skærmen. Det gør hun i serien "Evolution", der er et "Criminal Minds"-spinoff.
I serien, der kan ses på Paramount+, har skuespillerinden fået rollen som ekskonen til Mandy Patinkin, lyder det.
I december 2023 udtalte Felicity Huffman sig om bestikkelsessagen, som handlede om, at hun i 2017 ville have datteren ind på universitetet, og derfor betalte 15.000 dollars (knap 104.000 danske kroner) for at få optagelsesprøvens resultatet pumpet op.
– Det føltes som om, jeg ville være en dårlig mor, hvis jeg ikke gjorde det. Så jeg gjorde det, sagde hun til Eyewitness News.
– Det føltes som om, jeg blev nødt til at give min datter en fremtid, hvilket betød, jeg var nødt til at bryde loven.
Skuespilleren endte med at afsone bare 11 dage i FCI-fængslet i Dublin Californien.