Hollywood3. august 2017

Nu giver Bieber en forklaring: Derfor aflyste jeg min turné

Sangeren giver nu sine fans en forklaring på, hvorfor han valgte at aflyse de sidste koncerter i hans store "Purpose World Tour"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.18055253.jpg
 Foto: All Over

Det kom som et stort chok for mange, da Justin Bieber pludselig aflyste resten af sin verdensomspundne turné, der blandt andet har taget ham forbi Danmark.

Forklaringen dengang lød, at det skyldtes uforudsete hændelser.

Siden har den canadiske popstjerne været stille omkring sin person - på nær lige, da han ved et uheld ramte en paparazzi-fotograf med sin bil.

Men nu har han altså taget bladet fra munden.

På Instagram har han delt et billede af en lang teks, som han har skrevet til sine fans.

Her forklarer han, at han har valgt at fokusere på sig selv, og arbejde på at blive en bedre udgave af sig selv.

Justin Bieber vil nemlig ikke længere lade sig påvirke af negative oplevelser tidligere i sit liv.

- Jeg er meget heldig med, at folk de sidste par år har hjulpet mig med at bygge min person op igen, og minde mig om, hvem jeg er, og hvem jeg vil være. Og som også minder mig om, at mine tidligere beslutninger og forhold ikke dikterer mine fremtidige beslutninger og forhold, skriver han blandt andet.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08335822_0.jpg
 (Foto: All Over Press)

Han takker samtidig sine mange fans for deres opbakning gennem hans turné, og for de oplevelser, de har haft sammen.

Men nu har han altså aflyst resten af sine koncerter, for at udvikle sig selv.

- At jeg tager mig den her tid nu, er ligesom mig, der siger, at jeg vil være bæredygtig. Jeg vil have min karriere til at være bæredygtig, men jeg vil også have, at min sjæl og mit sind er bæredygtigt, skriver han.

Du kan se hele opslaget her:

Selvom han slutter opslaget af med at sige, at han ikke forventer, at hans fans nødvendigvis vil forstå ham, tyder noget dog på, at han alligevel har masser af opbakning fra hele verden.

Flere fans har kommenteret opslaget, og sagt, at de er stolte af deres store idol, og at de forstår ham fuldstændig.

Så mon ikke vi snart ser superstjernen tilbage i topform igen?

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af Justin Bieber:

Galleri: Lækre Justin Bieber

Sponsoreret indhold