Hollywood24. juli 2017

Justin Bieber aflyser resten af sin verdensturné

Den canadiske verdensstjerne aflyser nu resten af sin "Purpose"-turné. Det oplyser han på sin hjemmeside
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.18055253.jpg
 Foto: All Over

Justin Biebers talsmand oplyser her til aften på sangerens hjemmeside, at resten af den populære "Purpose"-turné er aflyst.

Det sker på grund af uforudsete hændelser, men en nærmere grund til aflysningen kommer han ikke med.

- På grund af uforudsete hændelser, aflyser Justin Bieber resten af "The Purpose World Tour"-koncerterne, står der på hjemmesiden.

Beskeden fortsætter med et tak til alle popstjernens trofaste fans.

- Justin elsker sin fans og han hader at skuffe dem. Han takker sine fans for den fantastiske oplevelse under "The Purpose World Tour" de sidste 18 måneder. Han er taknemmelig og beæret over at have delt den oplevelse med hans hold og ansatte i over 150 succesfulde shows på tværs af seks kontinenter, står der.

Justin Bieber har tidligere på sin turné lagt vejen forbi Danmark.

Senest den 5. juni, hvor stjernen gav koncert på travbanen i Århus.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/16.2.78523266.jpg
 Foto: All Over

Lige nu hitter han med flere store hits som "Im the one", "2U" og ikke mindst sangen "Despacito", som er blevet et af sommerens største hits.

Men er man en af dem, der havde set frem til at se Bieber ved en af hans sidste koncerter, så må man altså nu tro om igen.

- Efter grundige overvejelser har han besluttet, at han ikke vil optræde flere dage, afsluttes beskeden på hans hjemmeside.

Han garanterer dog samtidig, at allerede købte billetter vil blive refunderet, selvom det nok stadig er en skuffelse for de mange Beliebers, der nu må kigge langt efter deres store idol.

Justin Bieber er tidligere blevet kritiseret efter koncerter.

Under en koncert i Norge forlod han bland andet scenen efter meget få numre, fordi nogle unge piger blev lidt for ivrige i at få fingrene i stjernens håndklæde.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af den canadiske superstjerne:

Galleri: Lækre Justin Bieber

Sponsoreret indhold