Hollywood29. april 2018

Amy Schumer indlagt med 'frygtelig' nyreinfektion

Komikeren Amy Schumer må aflyse sit planlagte premiere-besøg i Europa
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/top-amy-schumer-komiker-nyreinf.jpg
 Foto: All Over Press
Hollywood-stjernen og komikeren Amy Schumer er blevet indlagt med en nyreinfektion.
Det fortæller komikeren selv på sin Instagramprofil. Fredag aften postede hun et billede af sig selv liggende i en hospitalsseng. Hun er rød i hovedet og har blanke øjne og har flere drop indlagt i den venstre arm.
- Det er, hvad jeg har bedrevet den sidste uge. Jeg har været indlagt i fem dage med en frygtelig nyreinfektion. Jeg vil rette en stor tak til lægerne, de dygtige sygeplejersker og min mand, Chris. Også mine søstre Kimby og Mol har været ved min side hele tiden, skriver Amy Schumer. Og i næste sætning fornægter hendes komiker-baggrund sig ikke. - Jeg ønsker at dele dette billede med jer, fordi det er sexet som bare fanden, men mest fordi jeg skulle have været til London til premieren på 'I Feel Pretty', og nu har lægerne forbudt mig at rejse. - På en virkelig egoistisk baggrund er jeg meget skuffet over ikke at kunne foretage denne rejse, fordi jeg elsker London og Europa og alle de dejlige mennesker (den dejlige mad) der. Men jeg er i første omgang nødt til at tænke på mit helbred. - Jeg er så glad for al den gode omtale, som filmen får. Jeg håber, at folk vil gå ind og se den i England og resten af verden. Den er sød og sjov, og du har det bedre, når du går ud af biografen, end du havde det, da du satte dig i sædet. Sådan håber jeg også snart at have det igen, skriver Amy Schumer.
https://imgix.seoghoer.dk/holde.jpg

Ægtemanden Chris holder 36-årige Amy Schumer i hånden på hospitalet. (Foto: All Over Press)

'I Feel Pretty' havde verdenspremiere fredag i sidste uge og rammer de danske biografer den 31. maj. Amy Schumer spiller hovedrollen i filmen, der handler om kvinden Renee Bennett, der dagligt kæmper med dårligt selvværd og en følelse af slet ikke at slå til i sit liv. Men så kommer hun ud for en faldulykke og slår hovedet. Da Renee vågner op igen efter ulykken er hun overbevist om, at hun er den smukkeste og mest succesfulde kvinde på hele planeten. Hendes nyfundne selvtillid gør, at hun begynder at leve et frygtløst, glamorøst og fejlfrit liv. Men hvad sker der, når Renee opdager, at hverken hendes fremtoning eller udseende har ændret sig. Amy Schumers forhold til ægtemanden Chris Fischer er af nyere dato. De blev gift den 13. februar ved en privat ceremoni ved et hus i Malibu med udsigt over havet. To dage inden havde Schumer afsløret forholdet på Instagram med et billede, hvor hun kysser Chris. Også bryllupsgæsterne blev inviteret til det spontane, hemmelige bryllup blot to dage før. De fik invitationen på sms. - Der stod noget i stil med "Hej, det her sker. Hvis du kan komme, fedt. Hvis du ikke kan, gør det ikke noget." Folk kom og gik hele aftenen. Det var en lækker dag. Alle havde det sjovt, har en kilde tidligere fortalt til Us Weekly. Amy Schumer har tidligere datet møbeldesigneren Ben Hanisch. De mødte hinanden gennem en dating-app, men slog op i maj sidste år.

Sponsoreret indhold