Hollywood20. august 2018

14 kvæstet forud for koncert med Backstreet Boys

Indgangsparti blæste omkuld og kvæstede 14 før koncert med Backstreet Boys
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/backstreet-boys-20082018.jpg
 Foto: All Over Press

Hvad der skulle have været en glad aften med Backstreet Boys endte for 14 fans' vedkommende med en tur på hospitalet med diverse kvæstelser.

Boybandet, der har en 20 år lang karriere bag sig, skulle lørdag have givet en udendørs koncert ved WinStar World Casino i Oklahoma, men voldsomt uvejr forårsagede en ulykke i stil med den, der kvæstede en ung kvinde på den netop afviklede Smukfest.

Det både lynede, tordnede og væltede ned med regn i tiden op til koncerten, og da uvejret samtidig var ledsaget af endog meget hårde vindstød begyndte arrangøren af koncerten, hvortil der var solgt 12.000 billetter at evakuere de mange forventningsfulde billetindehavere allerde klokken 17 lokal tid.

Men ikke alle efterkom myndighedernes anmodning om at trække i sikkerhed, og op mod 150 hardcore fans blev lige udenfor koncertområdet, selv om himmel og jord stod i et, og der var vindstød med hastigheder på op til 130 kilometer i timen.

På det tidspunkt var det stadig usikkert, om koncerten muligvis ville blive udskudt til senere på aften, hvis vejret lagde sig.

Men klokken 17.30 rev stormen et indgangsparti i metal ned, og det store, tunge metalstativ væltede ned over en større gruppe mennesker.

14 kom så slemt til skade, at de måtte køres på hospitalet og efter den indledende behandling blev blot to udskrevet, mens 12 var så ilde tilredt, at hosptalet beholdt dem natten over.

Koncerten blev derpå aflyst og udskudt på ubestemt tid.

En af koncertgængerne, Sydney Stavinoha, har tweetet om ulykken.

Backstreet Boys kom også selv på banen på Instagram med en melding, efter at det var blevet besluttet at aflyse den ellers udsolgte koncert.

Under Smukfest i Skanderborg kom en af festivalens mange frivillige, en 23-årig kvinde, til skade, da et hårdt vindstød væltede en indgangsport i træ og metal ned over kvinden.

Hun blev efterfølgende kørt til behandling på hospitalet, hvor det blev konstateret, at hun havde pådraget sig et brud på bækkenet.

Du kan få en smagsprøve på uvejrets omfang i Oklahoma i den nedenstående video:

GALLERI - Backstreet Boys:

Backstreet Boys gennem tiden

Sponsoreret indhold