Det frække29. marts 2024

Tilfredse kvinder har oftere sexlegetøj under sengen

Gør onani dig glad, eller onanerer du mere, når du er glad..?
Flere kvinder end mænd ejer sexlegetøj, men mænd har flere forskellige.
Flere kvinder end mænd ejer sexlegetøj, men mænd har flere forskellige.
 FOTO: Colourbox.com

Mærk efter:

Når du er glad, bliver du lettere liderlig, og så finder du dit sexlegetøj.

Eller:

Du er liderlig, og så onanerer du dig glad med sexlegetøj.

Hvordan hænger ejerskab og brug af sexlegetøj sammen med tilfredshed med livet, sexlivet og parforholdet sammen?

Det har danske forskere med Gift ved 1. blik-psykolog Gert Martin Hald i spidsen set nærmere på i et europæisk studie, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Sex Research.

Mere end 11.000 personer fra Danmark, Sverige, Frankrig, Norge, Storbritannien og Finland deltog.

Konklusionen i studiet er: Kvinder og mænd, der ejer og bruger sexlegetøj, er mere tilfredse med sexlivet, parforholdet og livet som sådan.

Fakta om undersøgelsen

På baggrund af data fra danske sexshop sinful og deres Sindex-undersøgelse finder forskerne frem til følgende:

Ejerskab af sexlegetøj var forbundet med større seksuel tilfredshed og tilfredshed med forholdet. Selvom disse effekter var ret små i størrelse. Desuden var respondenter, der rapporterede at eje mere sexlegetøj, om højere niveauer af seksuel tilfredshed og livstilfredshed, men ikke tilfredshed med forholdet.

Højere hyppighed af brug af sexlegetøj alene var forbundet med større seksuel tilfredshed og livstilfredshed, men ikke tilfredshed med forholdet. Yderligere, højere frekvens af brug af sexlegetøj med en romantisk partner var forbundet med større seksuel tilfredshed og livstilfredshed og forholdstilfredshed.

Mere end halvdelen af respondenterne enten ejede ejede eller havde ejet et sexlegetøj. Desuden var det mest almindelige mest ejede sexlegetøj var dildoer og vibratorer, efterfulgt af håndjern, penisringe og analt sexlegetøj. På tværs af lande lande så forskerne, at størstedelen af ejerne af sexlegetøj bruger dem enten alene eller sammen med en fast partner (ca 55-65%), mens kun et mindretal rapporterede at bruge sexlegetøj med tilfældige partnere (ca. 10-15%).

Kvinder, yngre mennesker og deltagere med et større antal seksuelle partnere i løbet af livet var mere tilbøjelige til at melde, at de ejede sexlegetøj. Mænd ejer så tilgengæld typisk flere stykker sexlegetøj end kvinder. Heteroseksuelle mænd og kvinder ejer færre sexlegetøj end bi- og homoseksuelle.

  • 45% af danskerne har prøvet at bruge sexlegetøj
  • 37% ejer sexlegetøj (38% i et forhold / 37% singler)
  • Dem der ejer sexlegetøj ejer i gennemsnit 5 stykker
  • 29% af danske kvinder ejer en vibrator
  • 11% af danske mænd ejer en penisring

Så kunne du tro, at du blot bør investere i en dildo, en vibrator, en buttplug og/eller et onanirør til dig eller din partner, og så er lykken gjort.

Helt så enkelt er det naturligvis ikke, forklarer Hald til videnskab.dk:

- Vi tænker, at der nok er en tovejseffekt på spil, sådan at dem, der i forvejen er i et parforhold, hvor de oplever en vis grad af tryghed, åbenhed og god kommunikation, og som måske allerede er mere tilfredse i deres sexliv, i højere grad tør og er villige til at inddrage og eksperimentere med sexlegetøj i deres sexliv.

Den gode cirkel fortsætter med, at man så finder ud af at legetøj gør noget godt for sexlivet, hvilket booster tilfredsheden med relationen:

- Samtidig kan de oplevelser og det at kommunikere om seksuelle lyster, og hvad der er godt og mindre godt, være med til at skabe tillid, tryghed og følelsen af, at man kan dele selv meget intime tanker, følelser og oplevelser med sin partner øge den tilfredshed, man føler i parforholdet, siger Hald.

Begejstring

Hos sinful.dk i Aarhus er marketingansvarlig Alexandra Balshøj begejstret for studiet:

- Vi er som sådan ikke super overraskede over de konklusioner, som forskerteamet kom frem til - i forhold til at der er en positiv sammenhæng mellem niveau af tilfredshed og det at eje sexlegetøj - men det er super bekræftende for os at se det i en videnskabelig kontekst. Præcis, hvordan sammenhængen er, kan undersøgelsen dog ikke sige. Men det er meget spændende, at der ses en sammenhæng.

Hvorfor tror du, at der er denne sammenhæng?

- Sammenhængen til den større tilfredshed i sexlivet hænger sandsynligvis sammen med en tendens til mere udforskning og leg. Og nysgerrighed og leg skaber glæde, hvilket også kan smitte af på ens tilfredshed med et eventuelt parforhold. Sammenhængen til den større tilfredshed med livet generelt kan muligvis hænge sammen med, at folk der er interesserede i og åbne overfor at bruge sexlegetøj også er mere åbne på andre områder af livet. Desuden betyder de sociale relationer til andre mennesker og seksualiteten meget for mange, så derfor synes jeg, at det giver god mening, at en høj tilfredshed med sexlivet og parforholdet smitter af på den generelle livsglæde.

Danskerne ejer mere sexlegetøj end de andre befolkninger i studiet - hvorfor mon?

- Det kan ikke siges præcist, men danskerne er jo generelt kendte for at være åbne og frisindede. For eksempel var Danmark det land i verden, der frigav pornoen først, siger Balshøj fra sinful.dk, der en den største sexshop i Skandinavien.

Sponsoreret indhold