Kendte11. juli 2018

Lykkelige drenge efter mirakel-redning: - Vi klarede det!

De 12 thailandske drenge og deres fodboldtræner er ved at komme til hægterne igen på hospitalet, efter at de i løbet af weekenden én for én blev reddet ud af en mørk grotte
De thailandske fodbolddrenge ved godt mod i hospitalssenge
 (Foto: MorningNewsTV3)

Udmattede. Trætte. Men mest af alt lykkelige og taknemmelige.

De 12 thailandske drenge og deres 25-årige fodboldtræner er lige nu ved at komme til hægterne igen på hospitalet, efter at de i løbet af weekenden én for én blev reddet ud af en mørk grotte efter mere end 14 dages indespærring.

De første billeder af de unge drenge og træneren fra fodboldklubben Wild Boars er nu dukket frem i kølvandet på den fantastiske redningsaktion, der nåede sin slutning i går, da de sidste drenge blev reddet ud af grotten - svækkede men i live og taknemmelige.

https://imgix.seoghoer.dk/hospitalet.jpg

En af drengene smider håndtegn fra sin hospitalsseng. Foto: MorningNewsTV3

Drengene, i alderen 11 til 17, og deres træner ligger lige nu på Chiang Rai Prachanukroh hospitalet, der ligger 57 kilometer fra Tham Luang-grotten. Her er de under observation og behandling for blandt andet lungebetændelse.

Som følge af de mange dage uden ordentlig mad får drengene også en speciel kost, der er skånsom mod deres maver.

I en video fra hospitalet, som Daily Mail bringer, kan man se en gruppe af drengene ligge side om side i hver sin hospitalsseng – men mundbind for munden for at beskytte dem mod infektion.

Desuden kan man også se, at de ligger isoleret, og at deres familier må nøjes med at vinke til bag en glasrude.

Videoen fra hospitalet blev vist under en pressekonference, hvor redningschef Narongsak Osottanakorn hyldede drengene, som han kaldte "helte".

Han sagde desuden, at han er overbevist om, at drengene – der alle er en del af fodboldholdet Wild Boar FC – vil vokse op til at blive ”gode borgere” og tilføjede, at ”de var sunde og stærke”.

https://imgix.seoghoer.dk/hospitalet2.jpg
 (Foto: MorningNewsTV3)

Drengene ligger side om side på hospitalet. Foto: MorningNewsTV3

Redningsaktionen, som altså sluttede i går, varede i tre dage og begyndte søndag formiddag klokken 10 lokal tid (klokken 5 dansk tid).

De 12 drenge, i alderen 11 til 17 år, samt deres 25-årige træner blev én efter én blive ført de fire kilometer ud af det snævre og klaustrofobiske grottesystem, og træneren og fire børn var tirsdag de sidste til at blive bragt ud.

Det har dog ikke været uden problemer og udfordringer at få drengene bragt sikkert tilbage. Ifølge redningsholdet var de to helt store udfordringer tiden og vandet.

Som følge af den ustadige monsunperiode har området fået store mængder regn, og man frygtede, at vandet ville oversvømme grotten og dermed umuliggøre en redningsaktion. Det skete heldigvis ikke.

https://imgix.seoghoer.dk/boys.jpg

Drengene er ifølge redningsholdet ved godt mod og klar på at bevæge sig de fire kilometer ud af grotten. Foto: Thai NAVYSEAL

Desuden har iltniveauet været lavt flere steder i grotten. På det sted, hvor det strandede fodboldhold befandt sig, var iltniveauet nede på 15 procent, fortæller Narongsak Osatanakorn, som er tidligere provinsguvernør i Chiang Rai.

Et sundt iltniveau ligger på 21 procent.

- Hvis iltniveauet falder til under 12 procent, vil det påvirke hjernens tilstand og personerne inde i grotten. De kan gå i chok, sagde Osatanakorn ved et pressemøde, der blev afholdt lørdag.

Derfor arbejdede holdet imod tiden for at få bragt drengene ud, og det farefulde arbejde har altså båret frugt.

https://imgix.seoghoer.dk/16.2.84098678.jpg

Redningsmandskabet vil forsøge at få drengene ud én efter én. Foto: All Over

På vej ud har drengene haft mulighed for at kravle ud af den mørke grottesystem og ikke dykke så meget, som det ellers var frygtet først.

I løbet af weekenden lykkedes det således redningsteamet at dræne grotten for 30 centimeter vand.

Det tog de erfarne dykkere fem timer at navigere de fire kilometer ud af grotten, og det tog lidt længere tid for de unge drenge, der ikke havde samme styrke og kendskab til grottens snævre opbygning. Nogle steder er grotten blot 40 centimeter bred.

- I dag er D-dag. Vandniveauet har nået det laveste i ti dage. Vi ber jer om at bede for, at denne operation bliver en success.

- Drengene har det fysisk og mentalt godt, og de er klart til at komme ud. Alle familier er blevet informeret om dagens operation, udtalte guvernør Narongsak på et pressemøde i weekenden, inden at redningsaktionen gik i gang.

https://imgix.seoghoer.dk/drenge_2.jpg

Selv om drengene er svækket, er det nu, de skal ud, fordi man arbejder mod tiden. Foto: Privat

Drengene og fodboldtræneren er blevet transporteret direkte til Chiang Rai Prachanukroh hospitalet, der ligger 57 kilometer fra Tham Luang-grotten.

De mest svækkede drenge vil blive fløjet til hospitalet i helikopter, mens andre vil blive fragtet til hospitalet i ambulance.

Det er allerede kommet frem, at drengene er underernærede og fysisk svækkede efter de mange dage i grotten uden adgang til ordentlig mad, sollys – og uden mulighed for at bevæge sig. Deusden er det kommet frem, at flere har lungebetændelse og er underernærede. Derfor får de også en speciel kost, indtil deres maver har vænnet sig til at få mad igen.

Det var store mængder monsunregn, der var skyld i, at drengene blev fanget i grottesystemet lørdag den 23. juni.

https://imgix.seoghoer.dk/10.9744598a.jpg

37-årige Saman Kunan døde under sit arbejde i grotten i torsdags. Foto: All Over

Redningsaktionen krævede dog et offer.

En Thai NAVY SEAL druknede torsdag i den vandfyldte grotte, da han løb tør for ilt undervejs. Den 37-årige dykker, som var en del af redningsholdet, var i gang med at placere ilttanke rundt omkring i grottesystemet, da han selv løb tør for ilt på vej tilbage.

En meddykker forsøgte at redde den 37-årige Saman Kunan, men uden held.

De 18 erfarne dykkere, der stod i spidsen for redningsaktionen, var 13 specialister fra udlandet, samt fem erfarne dykkere fra Thailand.

Man valgte kun at gøre brug af det højest nødvendige antal dykkere under redningsaktionen. Dette for at spare på iltniveauet i grotten, der flere steder var begyndt at blive faretruende lavt.

Det lykkedes dog teamet at få ført et rør ind, der kunne pumpe frisk luft ind i grotten, men iltniveauet var stadig en udfordring flere steder.

De 12 drenge og deres træner fra fodboldklubben Wild Boar drog ind i grottesystemet lørdag den 23. juni, men vendte ikke tilbage.

En storstilet eftersøgning blev sat i gang, efter at drengenes cykler og fodboldstøvler blev fundet efterladt ude foran indgangen til det store grottesystem.

https://imgix.seoghoer.dk/cykler_0.jpg

Drengens cykler blev fundet ved indgangen til grotten. Foto: Thai NAVYSeal

Som følge af de store mængder regn blev de 12 unge drenge og deres træner fanget dybt inde i grottesystemet, og næsten 1.000 dykkere og andre redningspersoner ledte siden 23. juni i døgndrift efter de forsvundne drenge. Undervejs fandt man i grotten flere genstande, der tilhørte drengene.

Mandag kunne britiske dykkere, der har hjulpet i redningsaktionen, så meddele, at man havde lokaliseret hele fodboldholdet og træneren dybt inde i grottesystemet og cirka 300-400 meter fra et område i grotten, der bliver kaldt Pattaya Beach. Her sad de nødstedte drenge stærkt svækkede, men i live.

https://imgix.seoghoer.dk/10.9744598ak.jpg

Drengene har skrevet håndskrevne sedler til deres forældre og familier, hvor de fortæller, at de har det godt og glæder sig til at komme ud. Foto: All Over

Ifølge The Guardian spurgte drengene straks ind til, om de kunne få noget at spise og drikke, ligesom de ville vide, hvad dag det var, og om de kunne blive reddet ud samme dag.

Der gik dog flere dage, men nu er alle langt om længe ude og i sikkerhed.

https://imgix.seoghoer.dk/boys.jpg

Drengene er ifølge redningsholdet ved godt mod og klar på at bevæge sig de fire kilometer ud af grotten. Foto: Thai NAVYSEAL

Sponsoreret indhold