Krimi10. april 2019

Ulykken der rystede en hel nation: Alle troede, Whitney var død og Laura i live...

I april 2006 blev en hel nation efterladt i chok og sorg. En ulykke havde kostet fem mennesker livet – kun den lyshårede pige Laura overlevede. Hendes familie stod trofast ved hendes hospitalsseng. Men i virkeligheden var det slet ikke Laura, der lå dér
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/begge_piger.jpg
 Foto: Privat

Ulykken havde været ufattelig voldsom. Minibussen var fuldstændig krøllet sammen, efter at en traktor havde braget ind i den.

Redningsmandskabet kæmpede mod tiden for at få de seks personer ud af minibussen.

Men selv om redningsmandskabet gjorde alt, hvad de kunne, omkom fem personer i ulykken: Elizabeth Smith, Laurel Erb, Bradley Larson og Monica Felver – og en lyshåret kvinde, som myndighederne identificerede som Whitney Cerak.

Whitneys familie var knust.

Næsten 1.400 mennesker deltog i hendes begravelse, inden hun blev stedt til hvile i sin hjemby Gaylord, Michigan.

Men fem uger senere tog sagen en uventet - og vanvittig - drejning.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/laura_0.jpg

Alle troede, Laura havde overlevet ulykken, og at det var hende, der lå i hospitalssengen. Foto: Privat

På et hospital lå der nemlig en anden lyshåret pige, der ved et mirakel havde overlevet ulykken.

Laura van Ryn havde ligget i koma siden ulykken og var pakket ind i bandager.

Men hendes søster begyndte pludselig at få en mærkelig følelse og fornemmelse i kroppen.

Lauras tænder lignede ikke Lauras tænder.

Noget var helt galt, og hun tog fat i lægerne. Hun luftede sin bekymring, som lægerne tog alvorligt. De undersøgte pigen i hospitalssengen grundigt - og så var det, at den grufulde og ufattelige sandhed kom frem:

Det var slet ikke Laura van Ryn, der lå i hospitalssengen.

Det var i stedet hendes veninde Whitney Cerak, som ellers var blevet begravet i sin hjemby flere uger tidligere.

Midt i kaosset havde redningsmandskabet forvekslet Laura med Whitney – og da hun var så hårdt medtaget efter ulykken, opdagede hverken familie eller venner, at det i virkeligheden ikke var Laura, men Whitney, der lå i hospitalssengen.

I foråret 2016 var det 10 år siden, at sagen om ”de forbyttede teenagere” ramte forsider i både USA og resten af verden.

Og i den anledning stod Whitney frem og fortalte om dengang, hun ”blev begravet”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/whitney.jpg

Whitney var ved en fejl blevet "begravet" - det var nemlig slet ikke hende, der var død og lå i kisten. Foto: Privat

Den unge kvinde holdt et foredrag på sin gamle skole, hvor hun fortalte om ulykken og tiden efter.

- Min familie begravede mig. En masse mennesker undrer sig måske over, hvad folk ville sige til deres begravelser. Jeg ved det, fortalte Whitney Cerak, der var 18 år, da den ufattelige ulykke fandt sted tilbage i april 2006.

Næsten 1.400 var mødt op for at sige et sidste farvel til den smilende pige – og hendes søster lovpriste hende, fortalte små jokes – blandt andet om at søsteren gik for sjældent i bad, og at hun ikke var så god til sport.

Under foredraget fortalte en meget berørt Whitney også om dagen, hvor familien og lægerne fandt ud af, at det var hende – og ikke veninden Laura – der lå i hospitalssengen.

Da Whitney var vågnet fra sin koma, kunne hun stadig ikke tale.

Men lægerne overrakte hende et stykke papir og bad hende om at skrive sit navn for at få slået fast én gang for alle, om det virkeligt ikke var Laura, men Whitney der lå der.

På papiret skrev den lyshårede pige sit navn: Whitney.

Lauras familie havde altså våget over den ”forkerte” – Laura var slet ikke i live. Hun var blevet begravet, men på hendes gravsten stod der ”Whitney”.

- Van Ryn-familien elskede mig som deres egen datter, fordi de troede, at jeg var deres datter. Selv efter at jeg skrev ”Whitney” og deres verden blev forvandlet, og de vidste at jeg ikke var deres datter, behandlede de mig stadig som familie.

Fire måneder efter ulykken vendte Whitney tilbage til skolen. Hun gjorde skolen færdig tre år senere sammen med resten af sin klasse.

- Det var rigtig hårdt at komme tilbage til skolen. Intet gav mening mere. Min identitet var på en måde væk. Jeg troede, at jeg var meget social og sjov, jeg havde mange venner. Men efter 26. april var alt dét ændret.

- Venstre side af min krop var fuldstændig knust, jeg kunne ikke tale, kun hviske.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/laura_og.jpg

Og så kunne hun heller ikke ryste følelserne af sig: Hun sørgede over de andre, der ikke overlevede ulykken – hun følte skyld over at være den eneste, der overlevede ulykken.

Og hun var forfærdet over, at hendes egen familie havde begravet hende, og at en anden familie – helt forkert – havde glædet sig over, at deres datter havde overlevet.

I dag fylder ulykken ikke så meget mere. Den har i stedet fået en naturlig plads i hendes liv.

Whitney har fået en sød mand, Matt, og parret bor i dag i North Caroline med deres tre børn.

Sponsoreret indhold