Kendte17. juni 2017

Tidligere realitystjerne slår mor og bror ihjel

Jacob Stockdale skød først sin mor og sin bror ihjel, hvorefter han forsøgte at tage sit eget liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stockdale-family-band-6.jpg

Den tidligere amerikanske realitystjerne Jacob Stockdale deltog tilbage i 2008 i programmet "Wife Swap" sammen med resten af sin familie.

Dengang fremstod de som en kærlig, religiøs familie. I dag er ser virkeligheden dog lidt mere sort ud.

Det skriver CBS News.

I torsdags tog han nemlig et gevær og skød først sin 54-årige mor, Kathryn, og derefter skød han sin 21-årige lillebror James. Begge døde på stedet.

Da Jacob havde dræbt sine to familiemedlemmer ringede han til politiet, der hurtigt var fremme på stedet. Men inden politiet havde fået fat i Jacob, havde han vendt geværet mod sig selv og trykket på aftrækkeren.

Jacob overlevede sit selvmordsforsøg, og er i dag indlagt på et hospital i Cleveland. Hans tilstand er kritisk.

Den resterende familie, faren Timothy samt to andre brødre, sidder nu tilbage med spørgsmålet om, hvorfor Jacob valgte at gøre, som han gjorde.

- Kathryn har været min elskede kone i 32 år, og en vidunderlig mor til vores fire sønner. Det hun elskede mest var at være mor og bedstemor, skriver Timothy Stockdale i en pressemeddelelse om sin nu afdøde kone.

Selvom Jacob har slået sin mor og sin bror ihjel, så får han alligevel kærlige ord med på vejen fra resten af familien.

- Jacobs tilstand er stadig kritisk, og vi beder for at han kommer sig, mens vores familie laver begravelsesplaner og begynder helingsprocessen, skriver Jacobs storebror Calvin i en pressemeddelelse.

Udover at have været med i programmet "Wife Swap", så var både Jacob, James og deres far Timothy en del af bluegrass-bandet Stockton Family Band, der havde stor succes i hjemstaten Ohio.

Jacob er ikke den første kendis, der har slået et andet menneske ihjel. Herunder kan du se andre kendte, der også har liv på samvittigheden

Kendte der har slået et andet menneske ihjel

Sponsoreret indhold